Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

152 Paa Skaffoegaard haves en Faareffags, som formeentli- gen er en Blanding af den femerske, danske og Merino Ofacen, og som for over 30 2lar siden skal være indfort paa Gaarden. Disse Faac anbefale sig ved nicer end almindelig Størrelse, ved Længde og Dybde, Bredde over Ryggen, Krydr set og Boverne samt ved Uldriighed; en Væder giver 7 til 8 vasket Uld; men denne kan ei engang henregnes til den middelfine; den er hidtil betalt med 2 Mk. 4 ß. pr. Pd. An- sigt og Been paa disse Faar ere msrkegraae. Godset og Omegnen ere forsynede med Vædre af denne Race. Ved Maren Molle i Onsild Herred haves en Faarcflok, som er Afkom af den fcmerske og jydske Race; Faarene ere store og bære temmelig fiin Uld. At den indenlandske Faarestamme har i de bedre Egne opnaaet nogen Forædling ved den hyppige Blanding med frem/ ntctc Naccr, kan vist ikke nægtes; især naar Talen er om Uldproductionen. Dog maa det erkjendcs, at man i saa Hen- seende sjeldent har med Stadighed ganet frem efter nogen vis Plan, da man i saa Fald sikkert vilde være kommet videre. Hvad de magrere Egne angaacr, da er det nok uvist, om Faareavlen i det hele taget her har vundet ved, at det almin, delige Hedefaar er paa Vcicn til at blive fortræng! af frem, mede Racer, der som oftest kun lidet passe for disse Egne. Paa sine Steder, f. Ex. i den nordlige Deel af Onsild Her, red, finder man Hedefanret at være blandet med nogle Ba, skardcr af det femcrske Faar, og her ansees Vorderen for god naar den kun har-en lang Hale, om den end paa en stor Deel af Kroppen bærer stride Haar istcdetfor Uld. Man kan altsaa med Rette sige, at Faareavlen har i denne Egn taget en meget uheldig Retning. Den fine Uld, som det oprinde- lige Hedefaar leverer, betales nu langtfra ikke faa godt som i forrige Tider og dette kan maaskce være en af Aarsagernc til, at man ikke anvender mere Omhu paa at vedligeholde Racen i dens Reenhed. At Vædre og Faar i Almindelighed gaae lese om Ester- aaret, maae n-dvendigen bidrage til, at Racen udarter, og dette desmere, hvor man ikke ka» (saasom i Hcdegnene) eller