Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
153
hvor man af Ligegyldighed forsommer at yde Dyrene ben til,
bsrlige Pleie.
Nogle Enkelte have prsvet Faarefoldning, men igjen op,
hert dermed. Ved Sodringholm foldes Faarene om Natten;
i 1824 var en Boghvede Ager paa denne Maade gjodsiet.
Ved Skieringmunkgaard, hvor der holdes omtrent 70 Faar,
foldes disse Middag og Aften i et Indelukke hvor der strses
med Rughalm; den Gjedning, her falder, benyttes enten om
Efteraaret til Rugsoeden eller om Vinteren til Engens Gjsdfl-
ning. Intet Exempel vides at være foretaget med at staldfo-
dre Faarene.
Bønderne i de bedre Egne behandle deres Faar temme,
lig stedmoderligen. Fra midt i April eller fsrst i Mai staae de
t-irede Dag og Nat indtil Sæden er i Huns, og blive sjel-
dcnt eller aldrig vandede. Fra den Tid begynder Hyrden ftrar
at drive, og Faarene hjemtages da om Natten. Faarestierne
cre i Almindelighed usunde, snevre, mangle Luft og Strøelse;
kun de færreste Steder lades Faarene ud ccngang om Dagen
for at drage frisk Luft og føge sig Drikke. Men ei sjeldent
seer man, som Folge af denne Behandling, hele Bycflokke
angrebne af Skab, saa at en Bonde stundom kan om For-
aaret miste en halv Snees Faar og flere.
Især i den østre Deel af Amtet have Faarene i de senere
Aar lidt meget af Skab og Svæld, som ofte er gaaet over
til Lungebetændelse, hvilket dog rimeligviis for en stor Deel
har sin Grund deri, at Bønderne ikke ilide føge Raad deri,
mod. Ogsaa i den nordre Deel af Amtet, navnligen i Stev,
ring og N-rrehald,Herreder, er Skab nu almindelig og percn-
nercnde. Denne Sygdom bliver nok vanskcligen udroddet
f-rend øvrigheden tager sig deraf og foranstalter en af Dyrl«,
gen udfort samtidig Conr over hele Egnen under Herredsfog,
dens og Sogncfogdcrnes Tilsyn; thi ligesom nit een Mand
saacr renset sin Flok ved Hjclp af Roltckrud, bliver ben
smittet af en anden under den lose Samdrift. Paa Meil-
gaard har man i flere Aar helbredet Faarene for Skab ved
at bade dem i Havvand, og har dermed brugt ben samme
Fremgangsmaadc, som anvendes med den wahlsic Skabsuppe.