Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
Steder Mergel. Til Gaarden haves et betydeligt Areal Eng-
bund af temmelig god Bonitet. Gaarden Mollerup, som alt
i det Foregaaende er omtalt, hsrer ogsaa til den frngtbarere
Deel af Herredet. .
Af meget sorfljellig Bcsiaffcnhed cre Horderne til Gaar-
den Hessel. Her haves 350 Tdr. Agerland, 300 Tdr. Land
Eng, 300 Tdr. Land Kjcerjorder, 4oo Tdr. Land Flyvesand
og 400 Tdr. Land Hede. Hele den dyrkede Deel af Gaar,
dens Marker bestaae af muldrige Sandjorder, som hvile paa
et Lag af Kalk og Flintestene, ikke sjcldent i Plovfures Dyb-
de. Kjærjorderne, som ligge nordvest for Gaarden og strække
jtg til Colind Sund, have et torvcagtigt Overlag af i til lj
Alens Dybde, og Strandsand til Underlag. Denne Kjcer-
sircekning er opfyldt med Tuer, og begroet med en stor Mængde
Pors samt nogle Enebærbuske. Hvor Overlaget er dybest,
skjceres Torv, men forresten afbenyttes Kjoerct deels til S tu,
degrcesning, deels til Eng. Udentvivl kunne disse Kjcerjorder
meget forbedres ved Overlagets Forbrænding, hvormed man
tildeels allerede har begyndt, dog kun for at jevne Tuerne.
Den bedre Deel af Kjceret, der er den, man afbenyttcr til
Eng, er noget forbedret ved Ovcrgjsdsining. Sandflugts-
strækningen, som hsrer til Gaarden, og som ligger imellem
denne og Grenaae, er nu dcempct.
De til Kolind Sund grcendsende Sogne: Aalsøe, Veilbye
og Lyngbys, kunne henregnes til den bedre Deel af Sender-
Herred. De have meer eller mindre muldrige Sandjorder
med en ringe Blanding af Leer. Enkelte Landsbyer langs
Strandkysten, norden og sonden for Rngaard, have nogle
leerblandede. Iorder, men som ncppe cre saa muldrige som
hine. Overhovedet er Jordsmonnet ikke saa lyst i den østlige
Part af Herredet, som i den vestlige og sydlige, iscer fordi
Gruset, det indeholder, er af cn grovere Bcsiaffcnhed. I ri-
gen vindsiibelig Landmand i denne Egn kan undgaae hvert
Aar af sit Plsieland at opbryde og samle cn Mcengde Steen,
hvormed Iorderne her ere meget opfyldte. Imellem Augaard
og Landsbyen Hved seer man mange Hobe af ^tcen, der cre
samlede paa Marken cg opdyngede i store, brede Strimler