Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

176 23. Huusflid. Bed denne Grccn af Vindsiibclighed Iidm«rker S.vlndckjsn, net sig mt fotn forhen. Gaardmandskoncn med sine Dottre eller Tjenestepiger, Hnuskonen og Indsiddersien forarbejde, sædvanligst af hjcmmeavlet Hor og Uld: Hor-- og Blaarlcerre^ Ler, Hvergarns-T-icr af mangehaande Mynstre, Vadmel, m. m. Sjeldent træder man ind i cn Bondestue, uden at finde Fruentimmerne besijeftigcde hermed naar de cre frie for anden Huusgjerning. Ogsaa blandt de hoiere Stænder er SandS for hnnslig Vindsiibelighcd meget udbredt. De fleste Huns/ modre udenfor Bondestanden forsyne deres Hnus ved egen og Oøttrcs Flid med det fornødne af Uldent og Linned, og hvad Le deraf aarligcn tilvirke, er ofte meget betydeligt; de for- skaffe ogsaa mangen fattig Huusqvinde Fortjeneste ved Spind, uaar de ci selv futuic overkomme dette, og deres Vindsiibe, lighed ndstrækker sig ikke sjeldent til Forarbejdning af fine Bom- uldstsier. Almuen i Galten, Norre, Nongsoe og Sonder/ hald Herreder frembringer af HuuSflidsproductcr ikke meget mere end til Familiernes egen Brug, hvilket vel fornemmelig har sin Grund i den indsirænkcde Hsravl her. Fra ysterlis, berg Herred, den sydlige Deel af Senderhcrred, Mols, Gjer, lev, Onsild, Norrchald og Støvring Herreder fælges derimod cn betydelig Mængde Lærreder og Vadmel, samt, især fra de to sidstnævnte Herreder, desnden andre uldne Tsier saasorn Dyncvaar og Hvcrgarn. Hvor man i disse Herreder ikke selv avler saa megen H§r som man har Leilighcd til at forarbejde, kjsber man Resten. I Ostcrlisberg Herred og i de fleste Egne lader man gjcrue Toiernc væve hos Landsbycvceverne, af hvilke der gives mange. Paa Mols samt i Gjerlev og Onsild Her,