Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1827

Serie: Anden stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 212

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
177 reder haves derimod serdvauligen een eller et Par Væverstole i hver Gaard og i hvert Huns. Alene fra Nørrchald Her, red sælges aarligcn flere Tlisinde Alen for det meste særdeles godt Hørlærred og omtrent halvt saa meget Blaarlcerred, hvoraf en stor Deel Halles i Randers. * Almuen af begge Kjsn klæder sig almindeligen i hjemme, gjorte Tsier. Til Hverdagsbrug bære Mandfolkene sædvanlig, viis blaae Vadmels Trøje og Buxcr, stribet Hvergarns Vest og hvide Uldstrømper; om Sommeren hvide Lærreds Bnxer. Mange af de 2Eldre gane og i korte hvide Vadmelsburer. I Egnen norden for Randers gaae Bønderne som oftest i Skin- buxcr. Til Heltider brnges blaae Frakker, som oftest af Vad- mel, undertiden af Klæde med Sølvknapper. Paa flere Ste, der, meest i de ringere Egne, cre Bondens Hverdagsklæder ufarvede. I Omegnen af Randers klæde Bønderne sig i det Hele taget noget bedre end andensteds; til deres Hædersdragt horer blandt andet en fiin meget lodden Hat og lange Støvler, der uaae op over Knæerne. De rigere Bender lade Toret farve i Kjebstaden, hvorimod de mindre velhavende, og fattige, gjcrne farve eller lyde det hjemme, hvilket sidste strax kjendes nf den modbydelige Lngt, der er ved saadant hjernincfarvet Vadmel. Fruentimmernes daglige Klæder bestaae sædvanligviis i en Sirtses Hue, Korsklæde og Kappe af pint Hørlærred med væ- vede Kniplinger, et hvidt eller trykket Hørlærreds Halstørklæde, cl Hvergarns Livstykke, som oftest med rede 2Ermer, Vad, mels Skisrt, hvidt Lærreds Forklæde, Uldstrømper og Træsioe. Ogsaa til He-itider, saasom Bryllupper og Barseler, cre Qvin- defolkene klædte i en smuk Hvergarns Dragt; undertiden i Sirtses Kjole. Ikkun rige og mere formuende Bsnderd-tlre gjsre heri en Undtagelse; disse vise sig ved flige Lejligheder i sorte Silke- eller Bombasinskjolcr og med massive Solvsiospæn, der, f. Ex. norden for Randers; her seer man alle Fruen- timmer uden Undtagelse i saadan Dragt ved Begravelser, hvor ofte 100 Mennesker øg derover beværtes alene paa Sor, gehusets Bekostning. Til Altergang og Jordefærd maa Eu- hver have en sort Kjole, almindeligen af Stof, Bombasin Randers Amt. (12)