Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
177
reder haves derimod serdvauligen een eller et Par Væverstole
i hver Gaard og i hvert Huns. Alene fra Nørrchald Her,
red sælges aarligcn flere Tlisinde Alen for det meste særdeles
godt Hørlærred og omtrent halvt saa meget Blaarlcerred,
hvoraf en stor Deel Halles i Randers. *
Almuen af begge Kjsn klæder sig almindeligen i hjemme,
gjorte Tsier. Til Hverdagsbrug bære Mandfolkene sædvanlig,
viis blaae Vadmels Trøje og Buxcr, stribet Hvergarns Vest
og hvide Uldstrømper; om Sommeren hvide Lærreds Bnxer.
Mange af de 2Eldre gane og i korte hvide Vadmelsburer. I
Egnen norden for Randers gaae Bønderne som oftest i Skin-
buxcr. Til Heltider brnges blaae Frakker, som oftest af Vad-
mel, undertiden af Klæde med Sølvknapper. Paa flere Ste,
der, meest i de ringere Egne, cre Bondens Hverdagsklæder
ufarvede. I Omegnen af Randers klæde Bønderne sig i det
Hele taget noget bedre end andensteds; til deres Hædersdragt
horer blandt andet en fiin meget lodden Hat og lange Støvler,
der uaae op over Knæerne. De rigere Bender lade Toret
farve i Kjebstaden, hvorimod de mindre velhavende, og fattige,
gjcrne farve eller lyde det hjemme, hvilket sidste strax kjendes
nf den modbydelige Lngt, der er ved saadant hjernincfarvet
Vadmel.
Fruentimmernes daglige Klæder bestaae sædvanligviis i en
Sirtses Hue, Korsklæde og Kappe af pint Hørlærred med væ-
vede Kniplinger, et hvidt eller trykket Hørlærreds Halstørklæde,
cl Hvergarns Livstykke, som oftest med rede 2Ermer, Vad,
mels Skisrt, hvidt Lærreds Forklæde, Uldstrømper og Træsioe.
Ogsaa til He-itider, saasom Bryllupper og Barseler, cre Qvin-
defolkene klædte i en smuk Hvergarns Dragt; undertiden i
Sirtses Kjole. Ikkun rige og mere formuende Bsnderd-tlre
gjsre heri en Undtagelse; disse vise sig ved flige Lejligheder i
sorte Silke- eller Bombasinskjolcr og med massive Solvsiospæn,
der, f. Ex. norden for Randers; her seer man alle Fruen-
timmer uden Undtagelse i saadan Dragt ved Begravelser,
hvor ofte 100 Mennesker øg derover beværtes alene paa Sor,
gehusets Bekostning. Til Altergang og Jordefærd maa Eu-
hver have en sort Kjole, almindeligen af Stof, Bombasin
Randers Amt. (12)