Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

178 eller og af hjemmegjort Tsi. Tyendet erholder for en Deel sin Lsn i hjemmegjorte Tsier. Endog mange FrUcntimre i de hsiere Classer seer man at bære Hvergarnskjoler. Overalt kan det ikke blive ubemærket, hvormeget man syger at unddrage sig Luxus i Klædedragt saavelsom i Lcvemaade; Nutidens Trængsler maatte vel ogsaa nsdvendigen fremkalde Tarvelighed blandt alle Stænder, om den ikke for fandt Sted. Det kan saaledes ikke nægtes, at Huusfliden blandt O-vindekjonnet er paa en ensiclig Fod-, hvad Mængden af det Tilvirkede angaaer; ja at den endog er tiltaget i de senere Aar formedelst de lave Priser paa Landmandens sælgelige Pro- ducter, og den derved fremkomne Nødvendighed for ham paa enhver mulig Maade at see sine Indtægtskilder forøgede. Vir, keligen er ogsaa Huusfliden mangen Bondes vigtigste Resource, og i Misvæxtaarene 1821 og 1822 var den maaskee paa sine Steder hans eneste. I det Hele vilde der dog nok blive til- virket endnu mere, dersom Fruentimmerne kunde sidde stadi, gere ved Rokken. Men de niaae ofte forrette Arbeide som Karlene kunne og burde udf-re. Paa mange Steder ansccr saaledes Karlen det for en Skam for sig at rense Korn, og ikke sjeldent maae Pigerne holde reent under Qvægct. De Lærreder og andre Tsier, som forarbcidcs tik Salg, fores t Almindelighed til den nærmeste Kjsbstad, hvor de cntey sælges til Købmændene eller falholdes paa Markederne. Dog tye Sælgeren helst til Aarhuus eller Randers, hvor især mange af disse Varer bydes tilfals ved Olsmarkede; i den fsrsinævnte Bye og ved de ugentlige Markeder, som om Lsverdagen hol- des i den sidste. Men det er beklageligt, at der ved hiin utrættede qvirr- Lelige Flid kun hostes ringe Flugter, uaar de hjemmegjorte Sager sælges. At disses ringe O.valitet som Handelsvare er Hovedaarsagen dertil, behøver neppe at bcmærkese I enkelte Egne, hvor meget produceres til Salg, f. @r. i Gjerlev Herred, stræber Almuen vel meer og meer at rette denne Man- gel, men i det Hele taget ere dog de Lærreder, som forarbci, des i Bondens Stue, langt fra at kunne udholde Sammen, ligning med de fabrikmassigen tilvirkede, hverken i Udseende