Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

196 C. BL,Næringsveje. 5 Tider som de nærværende, da Agerbrnget kaster saa lidet af sig, at Jorddyrkeren med al sin Flid dog ofte maa sukke under en kummerfuld Tilværelse, var det vel særdeles snsieligt, om han, uden at tabe sit egentlige Kald af Sigte, kunde paa andre Veie ssge Erstatning herfor. Men, naar man undta- ger den ringe Bifortjcneste Huusfliden forsiaffer Landalmuen, hvilke Erhvervskilder udenfor Agerbruget staae da almindclig- viis aabne fsr Bonden? 05 om ogsaa saadanne kunne udfindes, var han da i Stand til at benytte dem uden at forsømme sit Avlsbrug? At dette er og altid maa blive hans vigtigste ja eneste Ststte, derom er han og saa fnldeligcn overtydet, at selv der, hvor en Binæringsvei, f. Er. Fiskene, frembyder sig for ham, lader han sig dog sjcldcnt drage fra sin vante Befljeftigelse, hvilket vel ei heller i det Hele taget vilde være ønskeligt forsaavidt Gaardmoendcne angaaer, om hvilke det An- førte egentligen gjelder. De Binceringsveie, hvormed Randers Amts Beboere be- fatte sig, ere, som andensteds, ubetydelige og indskrænke sig filene til folgende: 1) Nogle kalkbrænderier, af hvilke de fleste findes i een og samme Egn, nemlig ved Clansholm, ved Tuustrnp samt i Byerne Hatting og Skader. Tæt ved Gaarden Claus- holm cre rige Kalkbrud, og her brændes aarligen omtrent 1200 Tdc. Steenkalk, der vel ikke er flet saa hvid som den bckjendte Monsted og Dangbjerg Kalk, men dog finder taalelig Afsætning. Ved dette Værk brænder man Kalk og Munrsteen i samme Ovn; de sidste stables ovenpaa Kalkstenene, hvilke Udkræve den stærkeste Varme. Til een Brænding bruges 7 til 8 Fv. Kalk- stecn, som give omtrent 400 Tdr. brændt Kalk. Byen Hak- lmg har ei selv Kalkbrnd, men henter Kalkstenene fra Val-