Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

203 27. Hvilke Dele af Landbruget fortjene ister Anbe- faling efter remporaire og locale Forhold? Tidsomstændighederne ere faa vaklende, som nu, er det neppe muligt, med Bestemthed at afgjsre denne Op- gave; thi alle Landmandens Produkter falde beständigen i Prisen, og hvad der i det ene Aar betaler sig nogenlunde, svarer ikke Regning i et andet Aar. Denne Ustadighcd i Handelen gjsr det umuligt for Landmanden at sætte Lid til noget vist Udbytte af hvad han har at sælge. For øjeblikket synes Ulden at vcere en af de Artikler, der holde sig bedst i Prisen.*) Vore Agerdyrkere burde altsaa nu især lægge Vind paa Faareavl. Men ordentligviis kan denne vel ikkun fortrinlige« anbefales for Beboerne af de skar- pere Egne. I Almindelighed kan vel neppe nogen Avlsbru- ger udenfor disse Egne være tjent med at gjsre Faar til sin Hovedbcsætning; de give liden Gjsdning cg kunne ikkun for- tære det fineste Foder. I det hoicste 2 Gange faa mange Faar som Koer eller andet Hornqvæg, er udentvivl det For- hold, hvorunder Faarcavlen svarer bedst Regning. Smsr er cn Artikel, som synes igjen at komme i Fa, venr. Men om ogsaa cn og anden af de stsrre Gaardeiere derved kunde finde sig opfordret til at anlægge Meierie, da vil han nok vanskcligen kunne overkomme de Bekostninger, som dermed ere forbundne. Af Vegetabilicrne nævner man Handelsplanter som de, til hvis Dyrkning de nærværende Forhold incest opmuntre Landmanden. Dog moder herved den Indvending, at saa- snart een eller anden af disse Planter dyrkes af Mange og i det Store, falder Produclct ofte saa meget i Prisen, at Pro- ♦) Man bor erindre, at dette er nedskrevet sor henved z Aar siden.