Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
deres Afbenyttelse til Eng og Græsning synes at være ben
rigtigste, saamcget mere som den egentlige Oversiorpe ofte ikke
er meer end to til tre Tommer dyb, hvorunder findes Hav-
sand. Dog kunde vist Anernes og Grøfternes tilbørlige Op-
rensning og Tuernes Ievning meget forbedre Græsgangene her.
Den østre Deel af RougsAe herred har stærke Leerjor,
der, temmelig vel forsynede med Mnlddcle. Langs med den
estre Strandbred findes dog cn smal flad Strækning med
magre Sandjorder, temmelig siidliggende. Hine høiere
liggende Lccrjorder vidne om deres store Frugtbarhed ved
den Frodighed, hvormed ei alene de fleste Sædearter, men
selv Græsset i tørre Somre vore paa dem. Formedelst
det sure Underlag lide dog disse Jorder meget af Fug-
tighcd om Vinteren; især er dette Tilfældet med Byerne
Hevring og Store-Ssrnp, hvor man derfor ikke dyrker Vin-
terseed paa de gode Jorder, men allene paa de omtalte Sand-
Marker langs Kysten. Disse strække sig lige til Udbychoi, men
ikkun de, der ligge sonden for Estrnplund, ere opdyrkede;
Resten afbenyttes til Græsning og Torvesijær. Den nordligste
Pynt af Herredet, fra Ildbye indtil Fcergcstcdct, bestaaer ogsaa
af letsandede Jorder, der mod Vest cre fuldkommen jevne,
men mod 9st noget bakkede og ikke saa siarpe. Det mid-
terste Streg af Herredet har ret gode Lccrjorder, men disse
ere dog ikke saa stærkt lerede som i det østlige Strøg. I de
Randers Fjord nærmest liggende Byer, Kare og Voer, ere
Jorderne mere sandblandede; hvilket ogsaa er Tilfældet med
den vestre og sondre Deel af ørsted Mark. I den til Havet
grændsende Deel nf Rongsoe Herred er H-bjergningen tcmine-
lig ringe; des betydeligere er den til de Herregaarde og Byer,
som ligge ved Fjorden og ved det store Kjær imellem Rongsoe
og Søudcrhald H.crredcr, saasom til Holbek, Steenalt, Boe,
Hrsted og Hcvring, men især til Hollensbjcrg, hvor en Guard,
mand aarligcn kan bjerge fra 50 til 100 Læs H§e, ja endog
mere, efter Aarcts Beskaffenhed. Det Hoc, som produceres
her, har den Egenskab, at Kreaturerne drikke stærkt derefter,
hvilket er cn Folge af Fjordens Oversvømmelser. Formedelst
Engenes højere Beliggenhed ved Örsted, er dct Hoc, her fal-