Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1827

Serie: Anden stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 212

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
12 deres Afbenyttelse til Eng og Græsning synes at være ben rigtigste, saamcget mere som den egentlige Oversiorpe ofte ikke er meer end to til tre Tommer dyb, hvorunder findes Hav- sand. Dog kunde vist Anernes og Grøfternes tilbørlige Op- rensning og Tuernes Ievning meget forbedre Græsgangene her. Den østre Deel af RougsAe herred har stærke Leerjor, der, temmelig vel forsynede med Mnlddcle. Langs med den estre Strandbred findes dog cn smal flad Strækning med magre Sandjorder, temmelig siidliggende. Hine høiere liggende Lccrjorder vidne om deres store Frugtbarhed ved den Frodighed, hvormed ei alene de fleste Sædearter, men selv Græsset i tørre Somre vore paa dem. Formedelst det sure Underlag lide dog disse Jorder meget af Fug- tighcd om Vinteren; især er dette Tilfældet med Byerne Hevring og Store-Ssrnp, hvor man derfor ikke dyrker Vin- terseed paa de gode Jorder, men allene paa de omtalte Sand- Marker langs Kysten. Disse strække sig lige til Udbychoi, men ikkun de, der ligge sonden for Estrnplund, ere opdyrkede; Resten afbenyttes til Græsning og Torvesijær. Den nordligste Pynt af Herredet, fra Ildbye indtil Fcergcstcdct, bestaaer ogsaa af letsandede Jorder, der mod Vest cre fuldkommen jevne, men mod 9st noget bakkede og ikke saa siarpe. Det mid- terste Streg af Herredet har ret gode Lccrjorder, men disse ere dog ikke saa stærkt lerede som i det østlige Strøg. I de Randers Fjord nærmest liggende Byer, Kare og Voer, ere Jorderne mere sandblandede; hvilket ogsaa er Tilfældet med den vestre og sondre Deel af ørsted Mark. I den til Havet grændsende Deel nf Rongsoe Herred er H-bjergningen tcmine- lig ringe; des betydeligere er den til de Herregaarde og Byer, som ligge ved Fjorden og ved det store Kjær imellem Rongsoe og Søudcrhald H.crredcr, saasom til Holbek, Steenalt, Boe, Hrsted og Hcvring, men især til Hollensbjcrg, hvor en Guard, mand aarligcn kan bjerge fra 50 til 100 Læs H§e, ja endog mere, efter Aarcts Beskaffenhed. Det Hoc, som produceres her, har den Egenskab, at Kreaturerne drikke stærkt derefter, hvilket er cn Folge af Fjordens Oversvømmelser. Formedelst Engenes højere Beliggenhed ved Örsted, er dct Hoc, her fal-