Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
' ,, 16
tcbé og sandige. Begge disse Kjsbstceder have ikke ubetydelig
Hede.
Adskillige Byer i Gjerlcv Herred, saasom Kalkbjerg,
Gjcrlcv, mfl. have meget gode Enge. Derimod er Hobjcrg,
ningen i Onsild Herred i det Hele taget kun ringe; det eneste
Sogn i dette Herred, der har betydelig Hscavl er S-nder-
Onsild. Vel mangler ej heller Engbnnd paa andre Steder i
Herredet; men for det meste ere Engene særdeles fugtige og
mosbegrocde samt saa ujcvne, at H-bjcrgningen meget besvcer-
liggjsres og tillige bliver ubetydelig. Dette er f. Ex. Tilfæl,
det med Engene i Vester-Tsrslcv og Svenstrup Sogne. Disse
Enge trænge meget til Udgrøftning, men som de hovcriegjy-
rende Bonder her ei have kunnet overkomme.
Kysterne af Mariager Fjord ere af en gansie anden Be-
skaffenhed end de langs Randers Fjord. Medens dennes lavt-
liggende Bredder for storfte Delen afgive fortrinlige Enge, er
den, flere Mile lange, Strækning, som besiylles af Mariager
Fjord aldeles blottet for Eng; thi med Undtagelse af et lidet
Strog i Nærheden af Fjordens Munding, hvor Overgaard,
Fuglsse og Trudsholm have endeel Enge, udmærker denne Fjord
sig fra Randers Fjord ved sine hsie Bredder, som have en
fast kalk- og klippeagtig Grund. Svære Kalkrevler findes
paa flere Steder langs med denne Kyst og især ved Fladbjerg
østen for Mariager Bye. Her blev i ældre Tider, da Egnen
endnu var riig paa Skov, drevet Kalkbrcenderie for Kongelig
Regning. Men denne, da betydelige Erhvervskilde er nu ube-
nyttet.
I den nordlige Deel af N^rrehald-Herrcd er Iordbun-
den vel ringere end i den søndre, men dog bedre end i On-
sild Herred. Glenstrnp og Vester-Tsrslcv Sogne have for
stsrste Delen et sandet Iordsmon, dog hist og her med Blan-
ding af Leer; det sidste er nok af alle Sogne i N-rrehald-Her-
red det ringcstc. — ) Hald Sogn er Leret nærved at preedomi-
inere, hvorimod Linde Sogn ved sit skjsrtlerede Iordsmon
mere nærmer sig den bedre Deel af Støvring Herred i Henr
seende til Jordernes Beskaffenhed. Disse to Sogne turde vel
ansecs som de bedste og ncest efter dem Spentrup og Asferg.