Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1827

Serie: Anden stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 212

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
' ,, 16 tcbé og sandige. Begge disse Kjsbstceder have ikke ubetydelig Hede. Adskillige Byer i Gjerlcv Herred, saasom Kalkbjerg, Gjcrlcv, mfl. have meget gode Enge. Derimod er Hobjcrg, ningen i Onsild Herred i det Hele taget kun ringe; det eneste Sogn i dette Herred, der har betydelig Hscavl er S-nder- Onsild. Vel mangler ej heller Engbnnd paa andre Steder i Herredet; men for det meste ere Engene særdeles fugtige og mosbegrocde samt saa ujcvne, at H-bjcrgningen meget besvcer- liggjsres og tillige bliver ubetydelig. Dette er f. Ex. Tilfæl, det med Engene i Vester-Tsrslcv og Svenstrup Sogne. Disse Enge trænge meget til Udgrøftning, men som de hovcriegjy- rende Bonder her ei have kunnet overkomme. Kysterne af Mariager Fjord ere af en gansie anden Be- skaffenhed end de langs Randers Fjord. Medens dennes lavt- liggende Bredder for storfte Delen afgive fortrinlige Enge, er den, flere Mile lange, Strækning, som besiylles af Mariager Fjord aldeles blottet for Eng; thi med Undtagelse af et lidet Strog i Nærheden af Fjordens Munding, hvor Overgaard, Fuglsse og Trudsholm have endeel Enge, udmærker denne Fjord sig fra Randers Fjord ved sine hsie Bredder, som have en fast kalk- og klippeagtig Grund. Svære Kalkrevler findes paa flere Steder langs med denne Kyst og især ved Fladbjerg østen for Mariager Bye. Her blev i ældre Tider, da Egnen endnu var riig paa Skov, drevet Kalkbrcenderie for Kongelig Regning. Men denne, da betydelige Erhvervskilde er nu ube- nyttet. I den nordlige Deel af N^rrehald-Herrcd er Iordbun- den vel ringere end i den søndre, men dog bedre end i On- sild Herred. Glenstrnp og Vester-Tsrslcv Sogne have for stsrste Delen et sandet Iordsmon, dog hist og her med Blan- ding af Leer; det sidste er nok af alle Sogne i N-rrehald-Her- red det ringcstc. — ) Hald Sogn er Leret nærved at preedomi- inere, hvorimod Linde Sogn ved sit skjsrtlerede Iordsmon mere nærmer sig den bedre Deel af Støvring Herred i Henr seende til Jordernes Beskaffenhed. Disse to Sogne turde vel ansecs som de bedste og ncest efter dem Spentrup og Asferg.