Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

22 Glenstrnp- og Truge-Sser. Gjerlev Herred har en temme- lig bølget Overflade, især omkring Trudsholm. Hele St-vring Herred har en h§i, men dog flad Belig- genhed; ikkun Albek og Dimming Sogne ere noget bakkefulde saavelsom Præstegaardsmarken i Støvring. Fra Randers Fjord og Nord paa hæver Egnen sig be- standigt mere og mere imod det højtliggende Hald Sogn. ■ > Jorderne have paa de fleste Steder saa meget Fald, at det overflødige Vand «den Vansielighed kan finde Afløb, og Underlaget er paa de jevnere Strøg sædvanligen af den Bc- skaffenhed, at det tillader Vandet at synke. I det hele taget lide Agerjorderne derfor sjeldent af siadeligt Vand, og i alt Fald ikke i nogen betydelig Grad. Tvertimod ere disse langt hyppigere udsatte for Tsrkcnö Ugunstige Virkninger, end for formegen Fugtighed. Naturligviis gjelder dette ikke om de fiidtliggende Kjær- strækninger, som findes i flere Dele af Amtet. Skjsndt disse deels ved Naturens Hjelp og dccls ved driftige Landmænds Bestræbelser nu vistnok ikke lide saa meget af overflødigt Vand, som forhen, og altsaa kunne benyttes langt fordeelagti- gere end for, saa er dog endnu meget tilbage at enste ihenseen- de til disse Kjcerjorders Udtørring. Fornemmelig er det kun paa de frugtbarere Strog af Amtet, at Agerjorderne undertiden tage Skade af formegen Fugtighed. Saaledes er dette især Tilfældet i den sydlige og vestlige Deel af Hsterlisberg Herred, i Galten Herred, i Nong- soe Herred samt i Egnen norden for Randers Fjord. Men det er ogsaa i disse Egne (den sidstnævnte undtagen, hvor Markerne paa mange Steder lide meget af siadeligt Vand) at man hyppigst foretager Udgrøftning, dog meest ved de større Gaarde. Ved. Vosnæsgaard og Skieringmnnkgaard f. Ex. kastes aarligen mange nye Vandgroftcr, ja endog Faskingrof- ter ere her anlagte. Mollerup og en Deel af Kalse Lade, guards Marker lide temmelig af Fugtighed formedelst de mange Kilder her findes som en F-lge af Terrainets bakkede Belig-