Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

24 C. Vm Engene og deres Vanding. vigtigste og bedste Enge i Amtet findes langs med Ran, hers Fjord og Gudenaae. Ogsaa haves sædvanlige» god Eng- bund langs med de mange Aaec og Bække, som gjennem- skjære Landet. Engene ved Gudenaae ere især af fortrinlig Beskaffenhed, saavel med Hensyn til Mængden, som O.valiteten af H-et; thi Bunden i disse Enge er temmelig fast, og mangler ikke heller Fugtighed neden frq. Det hænder ofte at Vandet i Randers Fjord og Guden, aae stiger saa hsit, at de dertil st-dende Hnge gansie eller for en Deel oversv-mmes. Disse Enge ere desaarsag og til de fieste Tider temmelig vandholdige, hvorfor mange Grøfter ka- sies derigjennem. Naar flig Oversvømmelse indtræffer paa den Tid H-bjergningen finder Sted, er man ister udsat for at lide Tab derved, i det en stor Deel H-e bedoervcs eller bort, skylles. Her studer man det derfor ikke raadcligt at sætte H-et i smaa Stakke, men derimod i store, hvilke ikke saa let kun, ne bortføres af Vandet og hvoraf ei heller saa stor en Part kan bedoervcs naar Vandet naaer Stakkene. Og fa o iler man, medens Veirct feier, at faae H-ct bjerget, og et behageligt Syn flaffe de betydelige Engstrækninger ved Fjorden og Zlacu, i det Hieblik de staae fulde af Stakke. Ved at opf-re Dæm^ ninger have enkelte Beboere ved Gudenaae sogt at raade Bod paa den Skade, Oversvømmelsen kan foraarsagc. Undertiden indtræffer denne meget beleiligt, som f. Ex. i Aaret 1826, da disse Enge vare saa fortsrrede fsrft paa Sommeren, at man kun ventede en h-isk maadelig Afgrøde; men ved plud, selig Flod sattes de under Vand og ydede cn saare ovcrfl-- big H-slct. Den beqvemme Lcilighed, som paa mange Steder frem- byder sig til at sætte Engene under Vand, benyttes ikke sjcldcnt.