Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

33 den Skyerne snarere maatte sænke sig ned til Havet, hvorho- der i den koldere Luftcolonne snarere er Anledning til, at Dunsterne kunne fortættes og blive til Skyer; men af samme Aarsag maatte om Natten (til hvilken Tid Luften cr varmere over Vandet) netop det modsatte finde Sted, og der altsaa i det Hele ikke være nogen storre Anledning til Skyer øver fandet; men den Mening, at her snarere fandtes Skyer, være gründet i, at man om Dagen oftere end om Natten har Lej- lighed til at iagttage disse Forhold. Det maa derhos be, mærkes, at den her omtalte Vexclvirkning mellem Atmosphcererr over Land og Vand for det meste ophæves eller sijules af de herskende almindelige Vinde, der meget mere end hine locale bestemme Retningen af Skyernes Bevægelse; hvorfor ogsaa de i Dsgnet afvcxlcnde Land- og S§e-Ä?inde, som ere faa kjcnde- lige i den hede Zone, og om Sommeren i det sydlige Europa, kun meget svagt, ja næsten flet ikke opdages hos os. Ogsaa andre Omstændigheder komme her i Betragtning, f. Er. Skyernes Heide; var den meget ringe, kunde de maaskee snarere ved den indstrømmende koldere Vind fores fra Vandet mod Landet. Det her anførte vil imidlertid være nok for at vise, at Meningen om Skyernes Trækken efter Fjordene ikke cc urimelig." ' t Kjær- og Moscstrcekningcrne i Sonder- Hald Herred og flere Steder have, især Morgen og Aften, en ikke ringe Ind- fiydelse paa Luftens Temperatur, formedelst den tykke, fugtige Taagc, som udvikler sig af deres Uddunstninger. Disse have undertiden en saa afgjorcndc Indvirkning paa Athmosphæren, at medens man paa andre Steder har fuldkommen klart Vcir med Soelflin, er Luften paa selv samme Tid kjslig og taaget i de omtalte Egne og i deres nærmeste Omgivelser. Denne Taage, som i Provindsialsprogct kaldes tt'ren, har ikke sjeldcnt en fordærvelig Indflydelse paa Mennesiers og Kreatnrcrs Sund, hed, dog allermeest paa Sæden, som især i Drætidcn ofte er udsat for at tage Skade deraf. Den stsrste Deel af Randers Amt ligger paa det Strsq, hvor Jylland har fin stsrste Brede. At denne Omstændighed skulde bidrage til at gj-re Klimaet her forsijelligt fra de andre Xander, Amt. • h\