Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1827

Serie: Anden stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 212

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
59 Randers Byejorder ere inddcelte i 9 Vange, hvoraf de 4 henhøre til Eieudomsjorderne og de 5 til Communejorderne. Men denne Inddeling er aldeles uden Indflydelse paa Sæd« folgen; Eicndomsjordcrne drives i 5 Aar og hvile i 4; Sced- stiftet er gjcrne: Grsndlandshavre, Hvede, Byg, Byg, Havre; Nogle tage ogsaa: Havre, Byg, Byg, Havre og Havre; Rug forekommer sjeldcnt i Scedflifret fordi Iorden ansecs som usikker for denne Sæd paa Grund af dens lerede Egenskab; af Kartofler sees saare lidet; derimod dyrkes endeel Hor; men Bcelgsæd flet ikke. Communejorderne afbenyttes meest til Græsning for Byens 600 Koer. At dette Antal er for stort i Forhold til Græs- ningen , indseer man meget vel, og da Brænderierne vare i bedre Drift, blcve Græsgangene ei heller saa stærkt besatte som nu; thi en storrc Deel Koer holdtes da paa Spol eller Lrank; man søger dog nu at afhjelpe Græsmangelen ved en liden Givt tort Foder eller lidt Mast Morgen og Aften. Koerne ere store og mange blandt dein af god Aace, fandsyn- ligvris en Folge af Nærheden af de gode Byer norden for Randers Fjord, hvor Qvcegavlcn er fortrinlig. I Alminde- lighcd hvile disse Communejorder i 15 Aar, og bortleics da til 5 Aarö Drift til den Hsistbydende, mod Forpligtelse tilbsrligen at gjodsie Iorden. Mærkeligt er del, at Bønderne i Na- boebyerne, ved Forpagtningen af Randers Jorder, tage cn betydelig Deel i disse Jorders Dyrkning, hvorved de paa cn vis Maade flnllc have naaet den Velstand, der findes blandt dem, da de kjsbe Gjodsie i Randers for dermed at gjode de Iordcr, de leie af Byen, og derimod fore Afgrøden til deres Gaarde, hvorved disse uaturligviis forbedres. At der kan sælges endeel Gjsdning fra Randers er vel tildcels cn Folge af, at her garnisonerer et Cavallerieregiment. Men bleve Communejorderne indtagne under stadigere Dyrk- ning, vilde Byen selv komme til at behove denne Gjsdning, saa meget mere som ogsaa en stor Deel af deus Enge kunde trænge til Gjodstning. J bc fire Herreder norden før Randers Bye, nemlig: Gjerlev, (vnsild, Hr-vring og N-rrehald Herred er Dyrt-