Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59
Randers Byejorder ere inddcelte i 9 Vange, hvoraf de 4
henhøre til Eieudomsjorderne og de 5 til Communejorderne.
Men denne Inddeling er aldeles uden Indflydelse paa Sæd«
folgen; Eicndomsjordcrne drives i 5 Aar og hvile i 4; Sced-
stiftet er gjcrne: Grsndlandshavre, Hvede, Byg, Byg, Havre;
Nogle tage ogsaa: Havre, Byg, Byg, Havre og Havre;
Rug forekommer sjeldcnt i Scedflifret fordi Iorden ansecs som
usikker for denne Sæd paa Grund af dens lerede Egenskab;
af Kartofler sees saare lidet; derimod dyrkes endeel Hor; men
Bcelgsæd flet ikke.
Communejorderne afbenyttes meest til Græsning for Byens
600 Koer. At dette Antal er for stort i Forhold til Græs-
ningen , indseer man meget vel, og da Brænderierne vare i
bedre Drift, blcve Græsgangene ei heller saa stærkt besatte
som nu; thi en storrc Deel Koer holdtes da paa Spol eller
Lrank; man søger dog nu at afhjelpe Græsmangelen ved en
liden Givt tort Foder eller lidt Mast Morgen og Aften.
Koerne ere store og mange blandt dein af god Aace, fandsyn-
ligvris en Folge af Nærheden af de gode Byer norden for
Randers Fjord, hvor Qvcegavlcn er fortrinlig. I Alminde-
lighcd hvile disse Communejorder i 15 Aar, og bortleics da til
5 Aarö Drift til den Hsistbydende, mod Forpligtelse tilbsrligen
at gjodsie Iorden. Mærkeligt er del, at Bønderne i Na-
boebyerne, ved Forpagtningen af Randers Jorder, tage cn
betydelig Deel i disse Jorders Dyrkning, hvorved de paa cn
vis Maade flnllc have naaet den Velstand, der findes blandt
dem, da de kjsbe Gjodsie i Randers for dermed at gjode
de Iordcr, de leie af Byen, og derimod fore Afgrøden til
deres Gaarde, hvorved disse uaturligviis forbedres.
At der kan sælges endeel Gjsdning fra Randers er vel
tildcels cn Folge af, at her garnisonerer et Cavallerieregiment.
Men bleve Communejorderne indtagne under stadigere Dyrk-
ning, vilde Byen selv komme til at behove denne Gjsdning,
saa meget mere som ogsaa en stor Deel af deus Enge kunde
trænge til Gjodstning.
J bc fire Herreder norden før Randers Bye, nemlig:
Gjerlev, (vnsild, Hr-vring og N-rrehald Herred er Dyrt-