Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ä8
De Bsnder, som drive deres Jorder paa sidstanfsrte
Maade og som have Part i den i f-rste Capitel omtalte smale
Sandstrimmel ved Strandbredden, frembringe ellers herpaa
deres Vintersæd; disse Sandjorder bruges i Almindelighed saa-
ledes: 1) Boghvede, 2) Rug, 3) Boghvede, 4) Rug, 5)
Havre, hvorefter de hvile i 5 Aar.
Rogle Byer i dette Herred benytte deres bedste og noerr
mesiliggcnde Lodder som Alsædjord, saa at disse stedse ere un,
der Dyrkning og aldrig hvile. Især er dette 'Tilfældet med
Hollensbjerg Bye. Alsædjorden gjodes hvert Zdie Aar med
velraadnet Gjsdste, som om Efceraaret uedploics; næste For-
aar saaes Bygget ester anden Plsining; derpaa folger atter
Byg, fim efter een Ploining og endelig Havre. Rug dyrkes
ikke i Alsædjord, fordi den vilde binde Iorden for meget og
efterlade en seig Agersiorpe. Aarsagen til denne Drift er den
megen Gjodske, Kjærene eller Engene give Anledning til at
samle, og det lidet Areal af Agerland, som haves til Byen.
Dog synes denne Maade at behandle Jorden paa mere og
mere at tabe sig; thi man erkjender, at den Sæd, der voxer
paa Alseedjorden, ikke alene er mindre vægtig, men ogsaa rin-
gere i Qvalitet, end det efter Hvilen frembragte Korn.
Undertiden afvcxler ogsaa den langstraaede Sæd med Dik,
ker eller Erter, eller ogsaa udlægges Jorden i 1 å 2 Aar med
tyktsaaet Kloverfroe; ofte holdes herved nogle Heste, stundom
ogsaa Ungqvceget paa Stald i Forsommeren, paar Vinterfoder
haves i Behold til at ftjære imellem Grenfoderet. I Kløver,
stubben saaes gjerne Rug.
Wed Gaarden Estruplnud bruges Brak; den har ogsaa
været anvendt ved Steenalt, men er igjen aflagt her, fordi
man troede at kunne bedre afbenytte Hoveriet under den sæd-
vanlige Drift. — Kartoffelavlen er langt fra ikke saa udbredt i
Sondcrhald og Rvugsse Herreder, som i Norrc og Sender
Herreder. I denne Henseende fremstille dog Præstegaardsmar,
kerne i Hrstcd og i Maricmalenc, saavelsom Nivild Bye, hvor
Bønderne have vedtaget aarligen at lægge endeel Kartofler,
folgeværdige Eremplcr.