Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1827

Serie: Anden stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 212

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
ä8 De Bsnder, som drive deres Jorder paa sidstanfsrte Maade og som have Part i den i f-rste Capitel omtalte smale Sandstrimmel ved Strandbredden, frembringe ellers herpaa deres Vintersæd; disse Sandjorder bruges i Almindelighed saa- ledes: 1) Boghvede, 2) Rug, 3) Boghvede, 4) Rug, 5) Havre, hvorefter de hvile i 5 Aar. Rogle Byer i dette Herred benytte deres bedste og noerr mesiliggcnde Lodder som Alsædjord, saa at disse stedse ere un, der Dyrkning og aldrig hvile. Især er dette 'Tilfældet med Hollensbjerg Bye. Alsædjorden gjodes hvert Zdie Aar med velraadnet Gjsdste, som om Efceraaret uedploics; næste For- aar saaes Bygget ester anden Plsining; derpaa folger atter Byg, fim efter een Ploining og endelig Havre. Rug dyrkes ikke i Alsædjord, fordi den vilde binde Iorden for meget og efterlade en seig Agersiorpe. Aarsagen til denne Drift er den megen Gjodske, Kjærene eller Engene give Anledning til at samle, og det lidet Areal af Agerland, som haves til Byen. Dog synes denne Maade at behandle Jorden paa mere og mere at tabe sig; thi man erkjender, at den Sæd, der voxer paa Alseedjorden, ikke alene er mindre vægtig, men ogsaa rin- gere i Qvalitet, end det efter Hvilen frembragte Korn. Undertiden afvcxler ogsaa den langstraaede Sæd med Dik, ker eller Erter, eller ogsaa udlægges Jorden i 1 å 2 Aar med tyktsaaet Kloverfroe; ofte holdes herved nogle Heste, stundom ogsaa Ungqvceget paa Stald i Forsommeren, paar Vinterfoder haves i Behold til at ftjære imellem Grenfoderet. I Kløver, stubben saaes gjerne Rug. Wed Gaarden Estruplnud bruges Brak; den har ogsaa været anvendt ved Steenalt, men er igjen aflagt her, fordi man troede at kunne bedre afbenytte Hoveriet under den sæd- vanlige Drift. — Kartoffelavlen er langt fra ikke saa udbredt i Sondcrhald og Rvugsse Herreder, som i Norrc og Sender Herreder. I denne Henseende fremstille dog Præstegaardsmar, kerne i Hrstcd og i Maricmalenc, saavelsom Nivild Bye, hvor Bønderne have vedtaget aarligen at lægge endeel Kartofler, folgeværdige Eremplcr.