Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1827

Serie: Anden stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 212

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
61 fremgangen af Lenne Drift er siensynlig, uagtet Iordbun^ den er temmelig let og Marken h-itliggende. Præsten i Ud- byeneder Hr. Bie, har ogsaa sporet gavnlige Virkninger nf Vercldriften, i det han nu bande af Byg og af Rng avler tø Gange saa meget som under den gamle Drist. En Huusmand i Kastbjerg og en Parcellist i Gjcrlev have nn ogsaa gjort Begyndelsen med at indfyre Vcxclbrnget; hoS dem udgjore Kartofler en Hovcdsæd. Hobroe og Mariager Kjobstædmarkcr dyrkes paa den Maade, som er sædvanlig i Omegnen. I den forsie Vye tog man tilforn i Almindelighed 3 Havrekjcrvc; nu n-ies man sæd, vanligen med 2. Nogle saa af Borgerne have begyndt at dyrke Kartofler; dog er 12 Tdr. deraf det hsieste en enkelt Mand hidtil har lagt. Da Kreaturers Feedning er en Nce, ringsvei for flere nf Byens Indvaancre, vilde Kartoffeldyrk, ningen blive seerdeles lønnende for dem. Nogle af Borgerne dyrke Hvede i det Smaa og til eget Brng. — Byefogdcn i Mariager, Krigsraad Schi-tz, og Breendeviinsbrændcr Bay have indfort Dexeldrift. At de ovrige Brcendeviinsbrændere i denne Bye, forsaavidt de have Jorder, ogsaa afvige fra det almin- delige Scedsiifte uden dog at sætte noget bedre i Stedet, er en Folge af den storrc Mængde Gjydske, de kunne tilvejebringe og som fætter dem i Stand til at gjede 2 å 3 Gange i Rotationen. Af det Foranforte vil man altsaa have erfaret, ot de bedste Iorder i Amtet sædvanlige» drives i G, 7 undertiden 8 Aar og hvile i 3 stundom kun i 2 Aar; at de bedre Muldjor- der drives i 5 Aar og hvile i 3 å 4 Aar; at de middelmaa. Lig gode Iorder ere under Ploven i 4 Aav og hvile i 4 Aar, og at de skarpe Sandjorder ikkun dyrkes i 3 og hvile i 4 Aar. At udlergge Iorden med Klsver sieer vel nn hyppigere end f«r; men Mange nodes til at undlade dette, fordi de ikke kunne overkomme Kloverfr-ets Ansiaffclse. Af det Foregaacndc vil man fremdeles have feet, at Kobbeldrift med reen Brak egentlige» kun anvendes ved tru deel af de stsrre Gaarde, og qt de Laudmind, der drive deret