Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
63
lempes efter de locale Forhold, ikke vilde være at forkaste her;
og vi troe at burde i denne Henseende nævne Avlsbruget ved
Maren Mslle.
Saaledes vilde man sikkert staae sig vel i Sandegnene,
f. Er. i Norre og Sonder Herreder, ved at opgive den der
brugelige Dyrknrngsmaade med tre langstraacde Sædafgredcr
efter hinanden, og i Stedet herfor tage 1) Boghvede, Sper-
gcl etc. 2) Rug, 3) Kartofler, Spergel, 4) Rug, hvorefter
Jorden maatte udlægges med en passende Græsart. Havren,
som kun siet stikker sig paa saadanne Iordcr, burde i de fleste
Tilfælde forvises derfra. At Afgrsden ved dette eller et lig,
nende Sædsiifte blev bedre, Foderet rundeligere, Qvcegets Til,
stand fortrinligere, og, som Følge af Alt, Udbyttet i det hele
mere tilfredsstillende, vil vist Ingen nægte, som har Erfarin-
gen for sig, og at Ageren tillige, istedctfor at svækkes, nu
maatte tiltage i Kraft, kan ligesaalidct drages i Tvivl.
At Adskillige, som have begyndt med Vcxeldriften, ikke
have forbedret deres Stilling derved, men snarere crc blevne
til Prakkcre, har upaatvivleligen ogsaa bidraget til at sætte
denne Drift i et flet Lys, og afflrækkct Mængden fra at indlade
sig derpaa; thi man har sjeldent taget t Betragtning, at de
samme mislige Folger, som hidryrende fra andre Aarsager,
ogsaa i de fleste Tilfælde havde indtruffet, og det maasiee tid/
ligere, om Vedkommende end vare blevne ved det Gamle.
Desuden er det vist, at adsiillige Verclbrugere have, ved en
altfor pludselig Overgang fra ben hidtil brugte Drift til den
nye, paafsrt sig et føleligt Tab, som de havde kunnet undgaae
ved en successiv Forandring i Scedfliftct, hvorved F-lgerne af
et imidlertid indtræffende Misvcextaar lettere overvindes, og
Maalct dessikkcre, om end noget langsommere, naacs. Hvo,
Ler har fulgt den sidste Vei, og ikke blindt hen forøget Besæt-
ningen for meget i Begyndelsen, har vist ikke havt Aarsag til
al fortryde hvad han har gjort, medens hine ikke blot have
stadet sig selv, men ogsaa Sagen, især naar de ingen Opof,
reife kunde taale.