Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
gruttet Korn. Her har den ciberisie Boghvede og det saa-
kaldte Amagerbyg, ifølge nogle dermed anstillede Prsver, fun,
det Bifald som Staldfodringsurter, formedelst deres Bladrig-
hed. Men hvor man har ladet denne Boghvede modne, har
den udbredt sig som Ukrudt.
Paa enkelte stsrre Gaarde i N-rre Herred sommerstald,
fodres Hestene ved Hjelp af St. Hans Rug, som, med Und-
tagelse af Spergelen, er det eneste Fodringsmiddel, man i
denne ringe Egn med Sikkerhed tor gjøre Regning paa. Paa
enkelte Herre- og Præstegaarde i andre Egne, navnligen i
Ssnderhald og Osterlisbcrg Herreder, lader man Huushold-
ningvkscrne staae paa Stald i Sommermaanederne den hedeste
Tid af Dagen.
Da forresten Dyrkning af Brakfrugter og Foderurter er saa
lidet i Gang, saa er det tildeels en Selvfølge, at Sommer,
staldfodring, anvendt paa en Guards hele Besætning af Heste
og O-væg, ci heller kan være meget udbredt. Exempler herpaa
maae seges hos de Landmænd, der have indfort Vexcldriftcn,
og selv blandt disse gives kun faa, der heri have været ret heldi-
ge; thi skjsndt de fleste af dem iværksætte Staldfodringen ved
en Blanding af tort og grønt Foder, nodes de dog ofte til at
lade nogle af Kreaturerne komme paa Græs indtil Vikkehav-
ren bliver tjenlig, naar vedholdende Terke og Kulde indtræffer,
der er saa ødelæggende for de tidlige Staldfodringsurter, og
naar tilstrækkeligt Forraad af tort Foder eller Rodfrugter ei
haves i Behold, hvormed Afsavnct af hine kunde erstattes.
Det er formodentlig paa Grund heraf, at Adsiillige noies med
at anvende den saakaldte halve Staldfodring.
Hvad der hindrer Sommcrstaldfodringcns videre Udbrc-
delse, kan i det Væsentlige tilsirives de samme Omstændighe-
der, som foraarsagc at Agerdyrkningen i det Hele gjor saa
langsomme Fremskridt: Landmandcns Frygt for Tab ved For-
andringer i den sædvanlige Dyrkningsmaade og Mangel paa
Driftscapital.
Den Mistvivl, som man nærer om at kunne betimelige»
tilvejebringe Grøntfoder, ikke mindre end Frygten for, at dette
aldeles flql mislykkes, er vist ogsaa høs de Fleste en vigtig