Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1827

Serie: Anden stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 212

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
66 gruttet Korn. Her har den ciberisie Boghvede og det saa- kaldte Amagerbyg, ifølge nogle dermed anstillede Prsver, fun, det Bifald som Staldfodringsurter, formedelst deres Bladrig- hed. Men hvor man har ladet denne Boghvede modne, har den udbredt sig som Ukrudt. Paa enkelte stsrre Gaarde i N-rre Herred sommerstald, fodres Hestene ved Hjelp af St. Hans Rug, som, med Und- tagelse af Spergelen, er det eneste Fodringsmiddel, man i denne ringe Egn med Sikkerhed tor gjøre Regning paa. Paa enkelte Herre- og Præstegaarde i andre Egne, navnligen i Ssnderhald og Osterlisbcrg Herreder, lader man Huushold- ningvkscrne staae paa Stald i Sommermaanederne den hedeste Tid af Dagen. Da forresten Dyrkning af Brakfrugter og Foderurter er saa lidet i Gang, saa er det tildeels en Selvfølge, at Sommer, staldfodring, anvendt paa en Guards hele Besætning af Heste og O-væg, ci heller kan være meget udbredt. Exempler herpaa maae seges hos de Landmænd, der have indfort Vexcldriftcn, og selv blandt disse gives kun faa, der heri have været ret heldi- ge; thi skjsndt de fleste af dem iværksætte Staldfodringen ved en Blanding af tort og grønt Foder, nodes de dog ofte til at lade nogle af Kreaturerne komme paa Græs indtil Vikkehav- ren bliver tjenlig, naar vedholdende Terke og Kulde indtræffer, der er saa ødelæggende for de tidlige Staldfodringsurter, og naar tilstrækkeligt Forraad af tort Foder eller Rodfrugter ei haves i Behold, hvormed Afsavnct af hine kunde erstattes. Det er formodentlig paa Grund heraf, at Adsiillige noies med at anvende den saakaldte halve Staldfodring. Hvad der hindrer Sommcrstaldfodringcns videre Udbrc- delse, kan i det Væsentlige tilsirives de samme Omstændighe- der, som foraarsagc at Agerdyrkningen i det Hele gjor saa langsomme Fremskridt: Landmandcns Frygt for Tab ved For- andringer i den sædvanlige Dyrkningsmaade og Mangel paa Driftscapital. Den Mistvivl, som man nærer om at kunne betimelige» tilvejebringe Grøntfoder, ikke mindre end Frygten for, at dette aldeles flql mislykkes, er vist ogsaa høs de Fleste en vigtig