Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

85 Dette Redskab bestaacr af 4 Harvebuller, som ere 9 Qvar- tccr lange og forenede ved 2 Rammer og 2 Harveskeer af 10 Qvarteers Længde. Harven har 28 Teender, nemlig 7 i hver Bulle; disse Tænder ere runde og stillede i en skraa Vinkel af 45° og saaledes, at deres Spidse vender imod det ene Hjorne af Harven. Af det nysanfsrte sees, at Harvens Vidde er 1 Qvarteer storre end dens Længde, hvilket er nødvendigt for at hver Tand kan drage sin egen Ridse. Stilleboilen, som kan flsttes fra det ene Hjørne af Harven til det andet, bestaacr af et smalt, fladt Stykke Jern med 4 til 5 Huller, i hvilke Harvekrogcn anbringes, alt efter Hensigten; saaledcs at i jo storre Afstand Krogen er anbragt fra Hjørnet, des ustadigere er Harvens Gang, da den derved faaer en mere dinglende eller stødende Bevægelse. Naar man kun vil harve let, heftes Krogen paa et af Harvens bageste Hjørner, saa at de siraac Teender vende med Spidserne bag nd. Til Har- vcns Besiag bruges a 4 Lpd. Iern, hvoraf dog den stsr- ste Deel maa være af det firekantcde Stangjern. Denne Harve flal især være stikket til at udrydde Qvcekrodder. Tromlen var i den stsrste Deel af Amtet indtil for faa Aar siden et sjeldent Redskab, som fo c det meste alene fandtes ved Herregaarde og enkelte Præstcgaarde, hvorfra Bønderne undertiden erholdt det tillaans. Men nn begynde de at ynde det, og i flere Egne er Tromlens Brug paa de sidste Aar ble- ven mere almindelig. Præsten i Udbycneder, Hr. Bie, blev ved de terre Somre foranlediget til at anstaffe en Tromle, og snart fnlgtes Exemplet, saa at enhver af de omliggende Byer nu har een eller flere. Endnu i Aaret 1822 gaves ikknn 2 Tromler i Støvring og Mellerup Pastorat; det fsl- gende Aar ansiaffedes 2de i Annerct, og i Hovedsognet er siden ansiaffet 4; fire Gaardmænd ere i Fællig om hver. I Sognene nærmere Randers sial det være almindeligt at tromle Serben. I de østlige Herreder er Tromlen hidtil afbenyttet mindst; saa- ledes bruges den neppe nf 1 blandt 10 Bonder i Sonder- og Mols Herreder. Derimod har den allerede i længere Tid vcc- ret brugt i den sydlige Deel af Hsterlisberg Herred as enhver Guard- eller Bøelsmand til al Vaarsæd. Ved de i denne