Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
Egn bedst drevne Jordbrug har man befundet, at Bygget,
som der stedse saaes efter 3 Plotninger, i tørre Somre staaer
Fare for at mislykkes, fordi den stærke Bfarbeidning, man
maa give Leerjordcn med Harve, Tromle og undertiden Kslle
for at knnse Lecrklnmperne, gjor Iorden for los, hvorved den
fornødne Fugtighed til Sædens Spiring bortdunster. For at
forhindre dette, har man brugt Tromlen strax efter den anden
Plsining — sidst i April eller forst i Mai — og havt det
enskelige Held, at ei alene Fugtigheden er blcven conservcrct,
men ogsaa Jordens Skjorhed fremmet.
Paa lette og for Vinden meget udsatte Jorder er det,
ifolge Fleres Erfaring, raadcligst at opsætte Tromlingen ind-
til Sæden er opløben; thi skeer Tromlingen forinden, vil en
nogenlunde stærk Blæst i et tort Aar foraarsage mere Skade
paa det tromlede end paa det blot harvede Stykke.
Erstirpatorcr bruges paa enkelte Hcrrcgaarde, saasom
Leistrup, Skicringmunkgaard, Rugnard, Sedringholm; lige-
ledes ved Krostcdet Purhuset, af Kjsbmand Bay i Mariager, i
Udbyeneder Præstcgaard, ved Maren Mollc. Paa sidste Sted
nedbringes i Almindelighed al Vaarserden dermed. Man crkjen-
der, at meget Arbeide undgaaes ved at lade denne Exstirpe-
ring træde s Stedet for Foraarsploiningen, hvorved man til,
lige, især paa lette Jorder, kan love sig en bedre Afgrøde.
Iscerdeleshed vil man, ved at undgaae Foraarsploining, i de
fleste Tilfælde sinde Klagen over, at Jorden ved Vexcldrist
bliver for los, ugrundet.
Paa Rugaard bruges en Vandgrsfteplov.
Hyppcploven bliver mecr og mecr almindelig, eftersom
Kartoffelavlen udbreder sig. I de Egne, hvor denne er ret
i Gang, benytter man sig alene af dette Redflab til Kartof,
lernes Hypning.
Til de nyere Redskaber, som Dannebrogsmand Knudstrup
forfcerdiger, kunne henregnes Muldsknsfen og Markøren.
Hiin benytter han til Agres Ievning, efterat Jorden forst er
lssnet med Spade eller Plov; den er omtrent een Alen bred
og til een Hest. Marksren er indrettet efter en af ham selv
udfnnden Construction, og ligner næsten en Slæde; den tjener