Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1827

Serie: Anden stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 212

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
86 Egn bedst drevne Jordbrug har man befundet, at Bygget, som der stedse saaes efter 3 Plotninger, i tørre Somre staaer Fare for at mislykkes, fordi den stærke Bfarbeidning, man maa give Leerjordcn med Harve, Tromle og undertiden Kslle for at knnse Lecrklnmperne, gjor Iorden for los, hvorved den fornødne Fugtighed til Sædens Spiring bortdunster. For at forhindre dette, har man brugt Tromlen strax efter den anden Plsining — sidst i April eller forst i Mai — og havt det enskelige Held, at ei alene Fugtigheden er blcven conservcrct, men ogsaa Jordens Skjorhed fremmet. Paa lette og for Vinden meget udsatte Jorder er det, ifolge Fleres Erfaring, raadcligst at opsætte Tromlingen ind- til Sæden er opløben; thi skeer Tromlingen forinden, vil en nogenlunde stærk Blæst i et tort Aar foraarsage mere Skade paa det tromlede end paa det blot harvede Stykke. Erstirpatorcr bruges paa enkelte Hcrrcgaarde, saasom Leistrup, Skicringmunkgaard, Rugnard, Sedringholm; lige- ledes ved Krostcdet Purhuset, af Kjsbmand Bay i Mariager, i Udbyeneder Præstcgaard, ved Maren Mollc. Paa sidste Sted nedbringes i Almindelighed al Vaarserden dermed. Man crkjen- der, at meget Arbeide undgaaes ved at lade denne Exstirpe- ring træde s Stedet for Foraarsploiningen, hvorved man til, lige, især paa lette Jorder, kan love sig en bedre Afgrøde. Iscerdeleshed vil man, ved at undgaae Foraarsploining, i de fleste Tilfælde sinde Klagen over, at Jorden ved Vexcldrist bliver for los, ugrundet. Paa Rugaard bruges en Vandgrsfteplov. Hyppcploven bliver mecr og mecr almindelig, eftersom Kartoffelavlen udbreder sig. I de Egne, hvor denne er ret i Gang, benytter man sig alene af dette Redflab til Kartof, lernes Hypning. Til de nyere Redskaber, som Dannebrogsmand Knudstrup forfcerdiger, kunne henregnes Muldsknsfen og Markøren. Hiin benytter han til Agres Ievning, efterat Jorden forst er lssnet med Spade eller Plov; den er omtrent een Alen bred og til een Hest. Marksren er indrettet efter en af ham selv udfnnden Construction, og ligner næsten en Slæde; den tjener