Bevægelseslære

56 Ba vi her have bortset fra Kontraktion i Mund- dingen mod A, Gnidningsmodstande etc., bliver v i Virkeligheden ikke saa stor, men mindre, saaledes som det vil blive vist i det følgende. (49) giver til- lige Bevis for, hvad der er sagt i § 57 om dykkede Aabninger. § 61. Samtidig med at D aabnes, vil Vandet ikke længere i de nedstukne Rør staa til Højderne H og h, eller Vanddelene udøve under Bevægelsen et andet Tryk imod hinanden indbyrdes og mod Led- ningens Vægge end tidligere. Det Tryk, der nu ud- øves, kaldes det hydrauliske Tryk i Modsætning til det tidligere hydrostatiske. Hvis det til venstre for D nedstukne Rør fik sin nedre Ende inden i C bøjet henimod A, vilde Vandet i det atter stige til Højden H, naar Hastigheden v var naaet, og f er saa lille, at H og h kunne anses konstante i nogen Tid. Ifølge § 22 vilde Vandet for- medelst den Hastighed, hvormed Rørets nedre Ende, naa op i g-, men det hydrauliske Tryk v yderligere et Stykke H — op en Vandsøjle Atmosfærens Tryk svarer altsaa det hydrauliske Tryk, og til en saa stor Højde det strømmede imod Røret til en Højde vil altsaa hjælpe det høj til i Røret, og saa H — 3T- vil altsaa Vandet stige i et lodret nedstukket Rør uden Ombøjning forneden. Det hydrauliske Tryk er altsaa mindre end det hydrostatiske, idet en Del af dette er medgaaet til at give Vandet Hastigheden v. Vandet i C tilvenstre for D trykkes altsaa mindre, efter at D er aabnet, idet der da er givet det Lejlig-