Om Materialprøvningens Udvikling i Norden
Og om Statsprøveanstaltens Virksomhed

60 Vægt og vej edes. De anbragtes derefter i en Bakke, hvori der stod Vand til en Højde af 2,5 cm, og det iagttoges nu med 1 Times Mellemrum, hvor højt Vandet steg i Stenene; tillige veje- des Stenene, efter 7 og 24 Timers Forløb. Kurverne i Fig. 20 fremstille grafisk Middelhøjden for Vandets Stigning i de 4 Sor- ter Sten. De her anførte Forhold forklare forskellige hidtil uopklarede Fænomener. Naar vi holde os til de foran anførte Forsøg, forklares det f. Eks., at de i Bøjler indspændte C-Sten, der efter Opgivelse hverken ere frosne itu i Praksis eller ved Frostprøven i Berlin, derimod ved Anstaltens Forsøg fremvise en Del Afskalninger, og netop paa de nedadvendende Kopsider. Delte finder nemlig sin Forklaring deri, at Vandet, fordi Haarrørsvirkningen ikke har været stærk nok til at holde det oppe, er sunket til Bunds i Stenene, og de nedre Dele af dem derved ere bievne overfyldte med Vand i Forhold til de øvre Dele. At dette Forhold har gjort sig mindre gældende ved Frostprøven i Berlin, kan for- klares derved, at Stenene i Berlin ere indspændte i liggende Stil- ling, ved de her foretagne Prøver derimod i staaende Stilling. Man vil maaske indvende, at Sten prøvede efter Anstaltens hid- tidige Metode ogsaa have Afskalninger paa Kopsiden og Ligge- fladen, som dog ikke have berørt Iskassens Bund. At der desuagtet har kunnet finde Afskalninger Sted, ligger i den oven- nævnte Overfyldning af Porerne i de nedre Dele af Stenene. Herved lider altsaa først den ene Del af Liggelladen og Kop- siden Skade. Næste Gang, naar Stenen er kommen til at ligge paa den anden Løberside, overfyldes den anden Del af Kopside og Liggeflade. Et andet Forhold, der kunde synes at tale imod Haarrørs- virkningens Betydning, er det, der udvises af de Sten, der have slaaet paa en Kopside, idet disse ogsaa vise en Del Afskalninger andre Steder end i den nederste Del af Stenen. Det maa dog her tages i Betragtning, al Stenene dels kunne komme i Berøring med Iskassens Sider, dels med hinanden; navnlig vil naturligvis dette finde Sted, naar Stenene have lidt saa meget paa de nedad- vendende Kopsider, at Stenene komme til at staa og vakle. Havde de været indspændle, vilde man derfor rimeligvis næppe have iagttaget nogen Afskalning andre Steder end i de nedre Dele af Stenen (Hjørnerne dog und tagne, se nedenfor). Paa de