Om Materialprøvningens Udvikling i Norden
Og om Statsprøveanstaltens Virksomhed

62 Frostprøven. Det er endelig ikke i og for sig givet, at fordi Vandet bevæger sig med Lethed i en Sten, det samme da skulde være Tilfældet med Isen. Et nærmere Studium af Hulrummenes Form vilde sikkert give værdifulde Oplysninger i saa Henseende. Tilbage staar at forklare, hvorfor helbrændte Sten under visse Omstændigheder kunne klare »Bøjleprø- ven«, men ikke Anstaltens almindelige Prøve. Som allerede tidligere omtalt maa dette Forhold tilskrives manglende Homogenitet hos de paagældende Sten. Denne Mangel paa Homogenitet kan naturligvis ytre sig paa mangfoldige Maader, og det vilde føre for vidt at gøre Rede for denne Mangels Ytringsmaader i dens forskellige Afskygninger. Men der skal dog i det følgende søges at give en Forklaring paa, hvorledes Mangel paa Homogenitet kan give sig forskellige Udslag ved de forskellige Frostprøver samt ved Frostens Paa- virkning i Naturen. Lad os f. Eks. tænke os, at hosstaaende Fig. 21 forestiller en brændt Sten, fremstillet af et i og for sig sandet Materiale, men hvori der paa Grund af mangelfuld Be- arbejdelse findes en Stribe A af ikke sandet Materiale. Vi tænker os endvidere, at Stenen er brændt saa haardt, at selve Lersubstansen er sintret, medens det sandede Ma- teriale endnu er ret stærkt sugende. □3 Fig. 21. Skematisk Fremstilling af Uhornogenitet i en brændt Sten. Vi vil nu se, hvorledes en saadan Sten vil klare sig overfor Frostvirkninger i følgende 3 Tilfælde: 1) Ved Anstaltens almindelige Prøve. 2) Ved »Bøjleprøven«. 3) Overfor Frost i Naturen. 1) Vi tænker os nu, at Stenen lægges med Løbersiden B ned paa Iskassens Bund. Vandet vil nu, da Fordampning fra Siden B er udelukket, søge at trække sig op igennem Stenen, men støder her paa Striben A, som ikke tillader Gennemgang for Vandet. Følgen bliver da, at den mellem A og B liggende Skal stødes af.