Om Materialprøvningens Udvikling i Norden
Og om Statsprøveanstaltens Virksomhed

År: 1909

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 185

UDK: 6201(09)

Emne: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)

On the development of testing of materials in the north and on the work of the danish states testing laboratory in Copenhagen (english translation)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 202 Forrige Næste
63 2) Er derimod samme Sten indspændt i Bøjle, saaledes at der kan finde fri Fordampning Sted fra Stenens samtlige Flader, vil den efter al Sandsynlighed ikke lide nogensomhelst Skade. 3) Vi tænker os nu Stenen indmuret saaledes, at Siden B er Facadeside, endvidere, at Murfladen, hvori Stenen er indmuret, vender mod Sydvest. Lad os tænke os, at det i nogle Dage har staaet med sydvestlig Storm og Regn. Den mellem A og B liggende Skal er da efterhaanden bleven vandmættet, da Striben A forhindrer Vandet i at suge sig længere ind i Stenen. Hvis det nu bliver tørt Vejr igen i nogle Dage med Temperatur over Frysepunktet, vil Størsleparten af Vandet fordampe, og Stenen vil ingen Skade tage. Men slaar Vejret pludselig om til nogle Fig. 22. Snit i en stærkt uhomogen Sten. Graders Frost, medens Stenen er pjaskvaad, lægger der sig en Isskal uden paa Stenen, som hindrer videre Fordampning af det i Skallen mellem A og B værende Vand. Alt Vandet i denne Skal fryser, og Følgen vil da meget let blive, at Skallen sprænges af, eller at i hvert Fald dens Sammenhæng med den øvrige Del af Stenen svækkes saa meget, at en Gentagelse af den nævnte Behandling medfører en Afskalning. Noget lignende vil for øvrigt kunne finde Sted, naar en saa- dan Sten staar i Stabel ude i Naturen. Lad os f. Eks. tænke os den samme Sten staaende øverst i en Stenstabel med Løbersiden B opad og med andre Sten paa Siderne. Det har i længere Tid været Regnvejr eller maaske Snevejr med paafølgende Tøvejr. Skallen mellem A og B er