Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

Forfatter: H. Blerzy

År: 1863

Forlag: G.S. Wibes Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 55

UDK: 621.394

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 70 Forrige Næste
anstillede efter dens Opfordring nøiagtige Forsøg over den elektriske Ledekraft i forskjellige Substanser, over Traadenes mechaniske Modstand og den chemiske Sammensætning af de anvendte Stoffer. Den engelske Regering har offentliggjort Resultaterne af denne Un- dersøgelse) nemlig: Comiteens Beretning, liotocol- lerne over dens Møder og de af den foranstaltede Forsøg, med Afhandlinger, Bemærkninger og Rappor- ter fra andre Ingenieuren Alle disse Documenter danne en bindstærk Samling i Folio paa 600 trykte Sider, en Samling, der er lidt forvirret ved ofte over- ilede, ofte modsigende Meninger; men hvor man paa hver Side føler, at Videnskaben skrider frem, og at der vorder Lys. Førend vi fremstille Verdenshavstelegraphernes Historie og Fremskridt, maae vi med et Par Ord sige, hvad en Søtelegraphtraad bestaaer af. En saadan Traad er sammensat af to forskjellige Hoveddele: den egentlige Traad og det beskyttende Hylster. Den egentlige Traad, som er den væsentlige Deel, ei en Metaltraad, sædvanlig af Kobber, hvorigjennem den elektriske Strøm gaaer; denne Traad er bedækket med et Stof, kaldet Isolatoren (Afsondreren), af Kautchuk eller Guttapercha, der skal forebygge, at Elektriciteten gaaer tabt. Det beskyttende Hylster er en Beklæd- ning af Værk, tjæret Toug, Jern- eller Staaltraad, der beskytter den egentlige Iraad imod Stød <ii haarde Legemer giver den 6n tilstrækkelig Modstandskrd.1t imod at udspændes og sønderrives. Ligesom alle Videnskaber og alle Konster har Søtelegraphien havt sin Barndomstid, i hvilken For- søgene snarere have været byggede paa l1 ormodningei