Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

Punkter, fra Portpatrick til Donaghadee. Denne Traad af et overordentlig Omfang, 11 Centimetre i Gjennem- snit, har aldrig foraarsaget nogen Udgift til Repara- tion. For Øieblikket sikkre flere Traade rigelig Brugen af Telegraphen mellem de to Øer. For sine Forbindelser med Fastlandet kunde Eng- land ikke lade sig nøie med den ene Traad imellem Dover og Calais. Ved denne eneste Linie vare De- pecherne givne til Friis for et Uheld, og dernæst vare de financielle Resultater af Driften gode nok til at opvække Concurrence. I 1853 lod det elektriske in- ternationale Selskab, som allerede eier Størstedelen af de telegraphiske Linier tillands paa de britiske Øer, nedsænke tre Traade med en enkelt Leder mellem England og Holland, fra Oxfordness til Scheveningen, en Afstand paa omtrent 190 Kilometre; en fjerde blev lagt 2 Aar senere. Ingenieurernes Hensigt havde været at afsondre Lederne, for, i Tilfælde af Afbry- delse, at kunne optage dem hver for sig for at repa- rere dem, og for at Telegraphdepecherne aldrig fuld- stændig skulde afbrydes ved et enkelt Uheld. De talrige Skibe, som befare Nordsøen, ere paa Grund af Van- dets ringe Dybde en bestandig Fare for Traadene; til Gjengjæld gjør den ringe Dybde Optagelsen og Repa- rationerne hurtige og lette. Lette Traade, som veie 1200 Kilograrnmer for hver Kilometer, syntes meget skikkede til dette Brug. Uheldigviis oxyderes Jern- traadsbeklædningen meget hurtig, naar den hviler paa en muddret Bund, medens den holder sig godt paa Sandbund. Den bortædes ligeledes, overalt hvor Van- det er i Bevægelse, f. Ex. paa Landfæstningsstedet ved Virkningen af Ebbe og Flod. Undertiden vare