Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

13 Traadene paa den engelske Kyst saaledes begravede i den med Flintesteen bedækkede Strandbred, at man ikke kunde faae dem op, og til andre Tider blottede paa Klipperne. I visse, dog sjeldne, Tilfælde bleve de overskaarne af Ankrene, medens stærkere Traade vilde have holdt. Kort, Vedligeholdelsen af disse Traade, som fordrede en bestandig Tilstedeværelse af et Skib og Lønning til dets Mandskab, syntes saa byrdefuld, at Selskabet i 1858 troede at burde fore- trække i deres Sted at anbringe en eneste Traad, den tungeste, der nogensinde er bleven forfærdiget; den er omgiven af ti Jerntraade af 9.1 Milimetres Gjen- nemsnit, og hver Kilometer veier 6,100 Kilogrammen Alle de Foretagender, hvorom vi nu have talt, og endnu nogle andre, hvor det kun gjaldt om at trænge igjennem Havbugter, ere kun Forsøg med Søtelegra- phen. Ingenieurerne kjendte deres Kræfter og troede sig allerede istand til at sætte over længere Afstande; de antoge, det vilde være tilstrækkeligt at indskibe betydeligere Længder af Traad, og de anede neppe de alvorlige Vanskeligheder, som snart skulde vise sig. I Juni Maaned 1853 erholdt Brett af den franske og sardinske Regering, som Repræsentant for Sel- skabet for Telegraphen i Middelhavet, Bevilling paa en telegraphisk Linie, saavel tilsøes som tillands, der, idet den gik ud fra den sydlige Pynt ved Spezzia- Bugten, skulde berøre Cap Corso, gaae igjennem hele Øen Corsica, over Strædet ved Bonifacio, igjennem Sardinien for at naae til Gap Teulada, og derfra i en Sølinie lande paa Kysten af Algier, imellem Ilona og Grændsen af Tunis, paa et af den franske Rege- ring betegnet Punkt, l Bevillinghaverens Tanke var