Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

17 som vare ridsede i Overfladen af nogle Insecter. Dynd og Erts sad fast i Jerntraadene; nogle Muslingeskaller vare endogsaa formede efter Hylsteret og syntes at være udviklede paa det. For at rette os efter Tidsfølgen, maae vi vende tilbage til Aaret 1855. 1 den Hensigt at sikkre de telegraphiske Med- delelser imellem Krim og Tyrkiet lod den engelske Regering nedsænke en Traad i det sorte Tlav fra Varna til Balaklava i en Strækning af 570 Kilometre. Det var en simpel Kobbertraad, beklædt med Gutta- percha, og i det Hele af 7 til 8 Millimetres Gjennem- snit. 1 Nærheden af Kysterne var den beskyttet med en Metalbeklædning. Man troede, at Vandets Dybde var af ringe Betydning. Denne saa simple Traad varede netop saa længe, som man ønskede; thi den sønderbrødes kort efter, at Freden var sluttet. Del var den første Sø - Telegraphlinie paa en stor Stræk- ning, og man erfarede derved den elektriske Strøms Forsinkelse, et allerede bekjendt Phænomen, men som Elektrikerne ikke havde havt Lejlighed til at iagttage saa fuldstændig, og hvis umaadelige Indflydelse paa ijerne Forbindelser de neppe anede. Medens Depe- che-Hurtigheden paa Linier i Luften kun er indskræn- ket af Betjentens Duelighed og let naaer 20 til 25 Ord i Minuten, erfarede man med Forbauselse, at Hur- tigheden i en 570 Kilometre lang Søtraad er under 5 Ord i Minuten. I Publicums Øine forsvandt ikke des- mindre Vanskeligheden ved Driften af meget lange Søtraade, da man kun saae paa een Ting, nemlig den ved Erfaringen tilfulde beviste Mulighed af at sende Depecher i en Afstand af næsten 600 Kilometre igjen- 2