Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

20 meget ubestemte Opgivelser af Dybden af Atlanter- havet. For at lede dette Kæmpearbeide, som Selska- bet havde paataget sig, godt frem, burde man temmelig nøie have kjendt Beskaffenheden af Havbunden, man burde have gjort foreløbige Forsøg med Søtraadens Modstandskraft, med Afsondringen af Lederen, man burde, for at faae Kjendskab til Sagen, have valgt en smidig, let og kraftig Mønstertraad, man burde have vaaget over dens Forfærdigelse med den nøieste Omhu, og saaledes have tilveiebragt de gunstigste Betingelser for et heldigt Udfald. Læren om Grundsætningerne for Meddelelserne i de store Have var virkelig endnu ikke til; det var en Grund til ikke at skride overilet frem. Alle Ingenieurernes Indvendinger maatte vige tor Bestyrelsens klart udtalte Villie, at Traadens Nedlæg- ning skuldfc være fuldført i Sommeren 1857. Den Søtraad, man valgte, havde en Leder, bestaaende al svv sammensnoede Kobbcrtraade med et Gjennemsnit af 2 Millimetre og beklædte med et Guttaperchalag af 91 Millimetres Gjennemsnit. Den egentlige Traad var beskyttet ved en Bevikling af tjærede Hampsnore og omgiven af et Hylster, bestaaende af sytten Strænge, hver dannet af syv meget tynde Jerntraade. Det Heles Gjennemsnit var 4 Centimetre, og Vægten af hvei Kilometer 634 Kilogrammen Traaden vilde sønder- brydes under et Tryk af 3000 Kilogramme^ men da den i Vandet kun veiede 440 Kilogrammet pr. Kilo- meter, følger deraf, at den ikke vilde brydes uden i en lodret Dybde af 9 Kilometre; den største Dybde var imidlertid kun 4500 Metre. Man bestemte, at en Længde af 4000 Kilometre vilde være tilstiækkelig,