Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

21 uden at medregne omtrent 50 Kilometre Søtraad med en meget stærk Beklædning til Landfæstningerne. Fabricationen, som begyndte i Februar 1857, blev for den egentlige Traads Vedkommende betroet »Gutta- percha Company«, og af den beskyttende Bevikling overdroges det Glass & Elliot samt Newall & Co. at forfærdige hver det Halve; den var færdig i Juli Man- ned samme Aar; men under Fabricationen erfarede man, at Arbeidet havde betydelige Mangler. Saaledes havde Kobberet en meget foranderlig elektrisk Mod- standskraft i de forskjellige Sammenrulninger; kun de sidste 700 Kilometre bleve underkastede Forsøg, som tiilode at borttage de sletteste Stykker og at forbedre Traadens Ledekraft 20 til 25 pCt. Det var endnu fortrædeligere, at Glass ikke havde noget lukket Ma- gazin, og den færdige Traad blev saaledes udsat for Sommerens Varme'; Guttaperchaen blev blød, og nogle Kilometre bleve ubrugelige, medens det Øvrige uden Tvivl var mere eller mindre beskadiget. Endelig vare, ved en temmelig paafaldende Skødesløshed, Spiral- linierne i det beskyttende Hylster snoede i modsat Retning i de to Fabriker, saa at de nødvendigviis paa Sammenføiningspunktet maatte stræbe at snoe sig op. Traaden kostede 1400 Francs Kilometren, altsaa 5,600,000 Francs for de leverede 4000 Kilometre. Den udgjorde en Masse af 2500 Skibslæster ä 20 Centner i Vægt og omtrent 1000 Skibslæster i Omfang. Som vi have sagt, havde man kun meget ube- stemte Angivelser af Atlanterhavets Dybde i den Stræk- ning, der skulde gjennemtrænges. Faa Aar i Forveien havde Lieutenant Berryman af de nordamerikanske Fristaters Marine som Commandeur for Damperen