Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

»Arctic« foretaget en stor Mængde Undersøgelser imel- lem Europa og Nordamerika, og han havde angivet en uhyre stor Høislette under Havet, beliggende i en Middeldybde af 3500 Metre. Commandeur Maury havde strax døbt den med Navnet »telegraphisk Høislette«, som don, der tidlig eller scent skulde modtage den Traad, der skulde forene de to Verdensdele. Tals- mænd ene for den transatlantiske Telegraph udvirkede hos Regeringen, at et Skib af den kgl. Marine skulde udsendes for at undersøge Havet i denne Retning. Admiralitetet betroede dette Arbeide til Capitain Day- man, Chef for »Cyclops«, og han anvendte Juni og Juli Maaneder i 1857 til dette Tog. Undersøgelserne oplyste, at naar man gik ud fra den irlandske Kyst, voxede Dybden langsomt indtil 180 Metre med be- standig Sandbund; derpaa blev Bunden en haard Klippe, Dybden tog hurtigere til og afvexlede fra 350 til 1000 Metre paa en Strækning af 200 Kilometre. Endelig sænkede Havbunden sig pludselig til 3200 Metre. Man havde naaet det dybe Hav, som strækker sig indtil 3 eller 400 Kilometre fra Newfoundland, det vil sige en Strækning af 2500 Kilometre med en afvex- lende Dybde af 3000 «til 4500 Metre. Bunden i denne Dybde er et flint, meelagtigt Dynd, blødt at tøle paa, lidt slimet og gjennemsigtigt, hvilket Englænderne kalde »oaze«; men Ordet »Høislette« s\arer ikke til den sædvanlige geographiske Betydning at dette Ord; thi langtfra at være en Slette synes denne Bund al være en bjergfuld Egn, hvor der hæver sig Bjergkjæ- der, ligesaa høie som Cevennerne eller Jura. Ved Capitain Daymans orographiske Expeditions Tilbagekomst var AU færdigt til Traadens Lægning.