Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

24 Paa denne Tid havde man ikke anden Erfaring om de Maskiner, der vare bestemte til at oprulle Traaden, til at holde den og standse dens Fart, end de Forsøg, der anstilledes, medens den fabrikeredes. I det sidste Øieblik, da Skibene skulde gaae under Seil, indskibede man Nedsænkningsredskaberne. »Ma- skineriet,« skrev et Øievidne til dette Arbeide, Dela- rnarche, »er meget uheldigt udtænkt, klodset og ind- viklet; dets uhyre Masse og Vanskelighederne ved dets Haandtering falde i Øinene, og naar man betænker, at det er bestemt til at ledb og beskytte denne lille 'fraud, der er saa let og saa smidig, at den burde gjøres saa fri som mulig, føler man sig ilde stemt ved Tanken om Foreningen af to Væsener af saa forskjellig Natur.« Efter liere Gange at have brudt den tykke Land- fæstningstraad, men kun i ringe Dybde, og efter at den lille Traad var sarnmmenloddet med den tykke, begav »Niagara« sig pan Veien med en Fart at 4, 5, ja endog 6 Miil i Vagten: 600 Kilometre nedsænkedes uden anden mærkelig Begivenhed end Feilene ved Maskineriet. Man var naaet til de store Dybder, og man haabede allerede et heldigt Udfald, da Traaden den tredie Dag, Klokken tre om Morgenen, sønder- brødes aldeles 40 Metre under Vandet og paa en Dybde af 3600 Metre. Et Øieblik iforveien angav Kraftmaaleren en Spænding af 17—1800 Kilogramme!*, et Tal, der var meget under det, der burde svare til Spændingen ved Bruddet. Dagen ilorveien havde man standset og fuldstændig holdt op med Nedsænknin- gen i en ikke mindre betydelig Vanddybde. Det var altsaa ikke Vægten af den nedsænkede Deel, som