Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

27 28de i samme Maaned. Veiret var smukt og fuld- komment stille. Dagen efter foretog man Sammen- lodningen, idet man til Foreningspunktet af Traadens lo Ender fæstede en 32 Punds Kugle, for at faae Traaden til at synke tilbunds, og det hele Tilbehør kastedes i Havet uden anden Formalitet, siger et Øie- vidne, ja uden endog at tiltrække sig nogen Opmærk- somhed ; thi de, som vare ombord, havde altfor ofte været tilstede ved dette Arbeide, til at have stor Til- tro til noget endelig heldigt Udfald deraf. De to Skibe skiltes ad, tabte hinanden af Syne og fortsatte deres Vei hver til sin Side, ganske forbausede over ikke at 866 noget Uheld indtræffe. En Ingenieur vaagede Dag og Nat ved Kraftmaaleren og ved Nedsænknings- touget; Traaden oprulledes omtrent med 6 Mile i Timen, medens Skibet kun løb 5; Signaler udvexledes regelmæssig imellem »Niagara« og »Agamemnon«. Efter tre Dages Forløb forandrede Veiret sig, Havet blev uroligt, og dog gik Alt godt. Haabet gjenfødtes i Enhvers Bryst efterhaanden som man fortsatte denne besynderlige Fart, uden Lige før, og, desværre, indtil Dato uden Efterligninger, en Fart, hvori to Skibe, der, adskilte ved Tusinder af Kilometre, gjensidig gave hin- anden Livstegn. Og dernæst, hvilke besynderlige Træf’ Snart styrer en Hval tungt hen imod Traaden og be- rører den næsten, til Mandskabets store Skræk; snart er det et Skib, der befinder sig paa »Agamemnons« ubøielige lige Linie, og som i Uvidenhed om den kost- bare Byrde, den bærer, ikke vil vige afveien. Der behøves alle Fregattens og dens Bedækning »Valorons«’s Kanoner og alt deres Krudt for at aabne Veien, bringe det angrebne Skib ud af sin Vildfarelse og forandre