Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

28 den første Harme over denne aabenbare Krænkelse af Folkeretten til tordnende Hurraraab. Snart ankommer man i de kun lidet dybe Farvande, man bemærker Lys paa Kysten, »Niagara« giver Tegn om, at New- foundland er i Sigte, og Artilleriesalver forkynde , at Forbindelsen imellem den gamle og nye Verden endelig er bragt istand. Dersom Amerika var forsvundet og en ny Chri- stopher Columbus opdagede det for anden Gang, vilde der maaskee ikke have været en mere levende Be- vægelse, end den, som viste sig paa begge Atlanter- havets Kyster ved den lykkelige Nedsænkning af den telegraphiske Søtraad, der forenede dem. i Europa holdtes Begejstringen tilbage ved den Tvivl, nogle hæderlige Lærde havde reist og fremdeles bevarede, indtil man fuldstændigere havde faaet Oplysning om Virkeligheden af det heldige Udfald; men i de For- enede Stater havde den ingen Grændser. Ved Illu- minationer og Fakkeltog høitideligholdt man denne store Begivenhed, og i deres overdrevne Jubel satte Indbyggerne i Newyork Ild paa deres Raadhus. De udvexlede Signaler imellem de to Skibe, me- dens Nedsænkningen fandt Sted, vare kun begyndende Forsøg og godtgjorde blot, at Forbindelsen ikke var afbrudt. Hver ti Minutter sendte hvert Skib først fem elektriske Strømme i modsat Retning med en Varig- hed af een Minut for hver; derpaa en Strøm af tom Minutters Varighed. Professor Thompson var ombord paa »Agamemnon« og bestyrede de elektriske Arbeider der. En af de første Gange troede han, at Lederen var bristet paa Havets Bund, thi han hørte ikke mere fra »Niagara«, og han tænkte allerede paa at over-