Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

29 skære Traaden og opgive Foretagendet; men efter en Times Forløb viste lykkeligviis Signalerne sig igjen. For at forklare denne Kjendsgjerning formodder Thomp- son, at Kobhertraaden var brudt under Nedsænknin- gen, og at de to Ender igjen vare bragte i Berørelse med hinanden i det Øjeblik, da Søtraaden befandt sig i Hvile paa Havets Bund. Omtrent 700 Kilometre fra Irland opstod der en Feil af en modsat Natur; den elektriske Strøm var ved Afsendelsen stærkere end sædvanlig og ved Ankomsten tvertiinod svagere, hvilket angav, at Elektriciteten tabte sig paa et vist Punkt af den nedsænkede Søtraad. Tompson gjør endvidere, opmærksom paa, og denne Bemærkning har gjentaget sig siden ved alle Nedlægninger af lange Søtraade, at Isoleringen (Afsondringen) af Lederen forbedredes mere og mere, efterhaanden som længere Stykker nedsæn- kedes, hvilket hidrører fra den meget kolde Tempe- ratur i de dybe Vande. Enderne af Traaden vare bievne bragte iland, den ene i Valentia, den anden i Newfoundland, Torsdagen den 5te August; de tykke Traade, som skulde lægges paa Kysten, vare endnu ikke færdige, synes det; saa meget tvivlede man om et lykkeligt Udfald, og man maatte foretage Landfæstningerne med den til de store Dybder bestemte Traad. Imidlertid vare nogle Sig- naler modtagne fra Newfoundland, men meget svage og næsten uforstaaelige. Den 10de August 1859 be- nyttede Newfoundland en meget ^stærk Inductionsstrøm og afsendte nogle Ord: »Please repeat power«, de første, som have kunnet læses. 1 de følgende Dage begyndte man at forstaae hinanden lidt bedre. Den 16de sendte Dronning Victoria Præsidenten for de