Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

36 delhavet (Malta, Corfu, Alexandria osv.) med hinanden. Det ansøgte om Bistand hos den engelske Regering, idet det til Støtte for sin Ansøgning gjorde gjældende, at »Søtelegraphtraadene, naar de engang ere lagte, ere saa lidt udsatte for Uheld, at man med Vished kan paastaae, at de efter 50 Aars Forløb ere ligesaa gode som den Dag, de bleve lagte«. Det var en be- synderlig Miskjendelse af de simpleste Grundsætninger for Spørgsmaalet; maaskee kunde man paa den Tid endnu smigre sig med et falsk Haab. Den engelske Regering tilstod en Rentegarantie af 5 pCt. for en Capital af 3 Millioner Francs, der ansaaes nødvendige for at forbinde Cagliari med Malta og Malta med Corfu. Denne Garantie var indskrænket til 25 Aar og til Telegraphtraadens virkelige Arbeids- tid. Selskaberne havde lært Ulemperne at kjende ved tunge Søtraade med tiere Ledere; derfor valgte det til sine nye Linier en Søtraad med en eneste Leder, der veiede 600 Kilogrammer pr. Kilometer og var af ikke mere end 43 Millimetres Gjennemsnit. Nedsænk- ningen fandt Sted i 1857 i en Dybde af i detHøieste 3500 Metre og var heldig. Vi vide imidlertid ikke, hvorledes den elektriske Tilstand var efter Lægningen, og Selskabet synes endog altid at have været uvidende om den Modstand, Traadene gjøre imod Electricitetens Gjennemgang, en Modstand, hvorpaa en Søtraads yn- kelige Værdi beroer. Disse to Linier arbeidede sam- tidig fra den 3die Decbr. 1857 til den 31te Decbr. 1858. og de gave et tilfredsstillende Pengeudbytte; thi i dette Tidsrum var Antallet af Depecherne 7,512, og Indtægterne beløb sig til 243,275 Tranes. Llykke- ligviis viste der sig en alvorlig Feil imellem Malta og