Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

37 Cagliari. Af Mangel paa tilstrækkelige electriske Op- lysninger om Lederens tidligere Tilstand, kunde man ikke nøjagtig bestemme Stedet for denne Feil, og da Ingenieuren vilde tage Traaden op, maatte han tage et meget stort Stykke op af den; den gik flere Gange istykker under Arbeidet, som ikke desmindre blev fuldført. Sex Uger efter indtraf en ny Afbrydelse, og den blev ikke afhjulpen. Med Hensyn til Traaden fra Malta til Corfu, forblev den i god Stand i 1 Aar og 8 Maaneder; derpaa viste der sig en Afbrydelse, som man formoder var 30 til 50 Kilometre fra Kysten, og som ikke senere er bleven repareret. Efter at disse Uheld ere indtrufne, har Middel- havsselskabet i 1859 nedsænket en Traad imellem Sicilien og Øen Malta, og i 1861 en imellem Otranto og Corfu. Disse to forholdsviis korte Afsnit erstatte de foregaaende Søtraade og forbinde de to vigtige engelske Etablissementer med Fastlandet; men det smukkeste Held har man havt med Linien fra Malta til Alexandria, der blev fuldført i dette samme Aar 1861, og hvorom vi siden skulle tale. Et Selskab stiftedes i 1858, for telegraphisk at forbinde Øerne i Strædet ved Calais med London. Capitalen udgjorde 750,000 Francs, fordeelte i 3000 Actier, hvoraf 632,000 Francs bleve anvendte til Stu- dier , Omkostninger ved Traadens Fabrication og Lægning, og 100,250 Francs til Reparationer i de to første Aar; den engelske Regering havde garanteret i det mindste 6 pCt. i Rente, saa længe Traadene vir- kelig vare i Drift. Tre Ledere nedsænkede» i 1858 og dannede en samlet Længde af 150 Kilometre fra Weymouth (i England) til Alderney, fra Alderney til