Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

44 Bølgerne. Kun den mellemste Afdeling holdt sig gudt; men da den i sine to Ender var langt borte fra den store Vei til Indien, kunde den ikke nytte Noget. Sel- skabet havde ikke de til saadanne Arbeider fornødne Hjælpekilder paa Stedet og maaskee heller ikke er- farne Mænd til at lede Undersøgelserne. Det er for- trædeligt, at det skulde tabe Modet; thi ir ed en ube- tydelig Bekostning vilde det upaalvivlelig have kunnet gjenoprette Forbindelsen. Paa den længste Traad, den fra Aden til Hellani, var Depeche-Hurtigheden ikke mindre end fem Ord i Minutten, et unegtelig smukt Resultat, naar man tager Længden i Betragtning. Be- fordrerne af Foretagendet synes at være bievne af- skrækkede ved de efter hinanden indtrufne Afbrydelser og ved en unøiagtig Vurdering af de Vanskeligheder, man havde erfaret ved at tage de afbrudte Traade op. Saaledes paastod man, at intet Metalhylster vilde kunne holde sig paa den stenede Bund i det rude Hav, at Vandet, der blev ovorordentlig ophedet af den tropiske Sol, var ligesaa skadeligt for Ledernes Varighed: upaa- tvivlelig en overdreven Frygt og Bindinger, der vare til at overvinde. Skjøndt der ved disse Arbeider vistes alvorlige Fremskridt fremfor ved de tidligere Forsøg, maae vi dog sige, at nogle Feil bleve begaaede. Man havde f. Ex. maaskee ikke tilstrækkelig beregnet Cli- maet og Havbundens Beskaffenhed, da man valgte Mønsteret til den antagne Søtraad. For at fuldstændiggjøre Historien af hvad man kan betragte som Søtelegraphiens Barndom, maae vi endnu anføre de af Firmaet Newall gjorte uheldige Forsøg paa at forbinde Alexandria med Constantinopel. Linien skulde tillige betjene Øerne Chio, Syra og Can-