Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

45 dia. Afdelingerne fra Constantinopel til Dardanellerne, fra Dardanellerne til Chio og fra Chio til Syra vare korte og i Vand af ringe Dybde; Lægningen udførtes ogsaa uden Uheld. Det vanskeligste Stykke var imel- lem Candia og Ægypten; tre uheldige Forsøg skete i 1858 og 59, og Entrepreneurerne opgav tilsidst Ar- beidet. Ved et af disse Forsøg havde Ingenieurerne anvendt en Søtraad, beviklet ined Hamp uden Metal- beklædning, og man erfarede liere alvorlige Ulemper deraf. Først brødes Traaden under Lægningen; da man dernæst vilde tage den op, var den saa svag, og Hampen var i den Grad bleven fortæret af Insecter paa Havets Bund, at Traaden sønderbrødes under sin egen Vægt. Foreningen af Ægypten med det euro- pæiske Fastland, den første Deel af den indiske Linie, kunde da endnu ikke udføres ad denne Vei. For at holde sig skadesløs lagde Firmaet Newall det tilovers- blevne Stykke af den brustne Søtraad imellem Aden og Syra. Grækenlands Hovedstad kom da som den sidste af Europas llovedstæder i Forbindelse med det telegraphiske Net. Saaledes existerede der midt i Aaret I860 ikke mere nogen Telegraphforbindelse i noget dybt Hav; næsten alle Søtraadene vare brudte, og de andre op- givne. Ved at fortælle Historien om disse Uheld, have vi ved Siden af hvert Uheld kunnet angive en Mangel, efter hvert mislykket Forsøg betegne en Feil, man kunde have undgaaet, og som Ingenieurerne sikkert ville undgaae for Fremtiden; men dengang kjendtes disse Begivenheder kun af dem, der havde taget Deel i Arbeiderne, og den offentlige Mening, som beher- skede« af det ydre Skin, vænnede sig til at betragte