Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

46 Telegraphier! i Verdenshavene som Hjernespind, som om man engang havde havt en Drøm, der var gjort til Virkelighed nogle Øjeblikke med vanvittige Op- ofrelser. De Sagkyndige derimod havde aldrig troet sig saa nær ved et heldigt Udfald. Og først maae vi bemærke, at Forfærdigelsen af Sø-Telegraphtraade var i et glædeligt Fremskridt paa Grund af den uhyre store Forbrug saavel til de store som til de smaa Afstande. Allerede længe havde Ingen mere Tvivl om et lykkeligt Udfald med de smaa Linier paa. en ringe Vanddybde, og alle Søstater satte deres Kyster og deres Øer i Forbindelse med hin- anden. England, f. Ex., stod ved umiddelbare Traade ikke alene i Forbindelse med Frankrig, men ogsaa med Belgien og Danmark. Fabricationen forbedredes, Fremgangsmaaderne bleve mere fuldkomne til Fordeel for de store Anvendelser, man senere vil kunne gjøre deraf. I Stedet for svigtende Actionairer vilde nu den franske Regering give Exempel paa Tillid. De telegraphiske Forbindelser med Algier over Corsica og Sardinien havde aldrig været enten fuld- komment regelmæssige eller tilstrækkelig hurtige; tor- øvrigt var det ønskeligt fra Forvaltningens og det po- litiske Synspunkt, at vor vigtigste Colonie forenedes med Hovedstaden ved en af de tilgrændsende Nationer uafhængig Linie. I April 1860 erklærede Søtelegraph- traad-Fabricanterne Glass, Elliot & Co., <it de vilde paatage sig at anlægge en umiddelbar Søtelegraph- linie imellem Frankrig og Algier. Overeenskomsten, som var indgaaet af Indenrigsministeriet med disse Entrepreneurer, blev stadfæstet ved en keiserlig Re- solution af 21de Juli, og en Lov at 14de Juli bevil-