Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

50 med en ny Søtraad. Liniens Retning var bleven lidt forandret. Paa Grund af nye Opmaalinger havde man erfaret, at Strækningen fra Mahon til Port-Vendres, som iøvrigt var 74 Kilometre kortere end den fra Ma- hon til Toulon, desuden havde den væsentlige Fordeel at være mindre dyb, fordi man hurtig nærmede sig' de spanske Kyster. Nedsænkningen foregik uden nogen mærkelig Hændelse med Undtagelse af en Optagelse for at borttage et mangelfuldt Stykke. Derpaa gik »Berwick« til Minorca for at borttage de foreløbige Landfæstninger paa denne 0, sammenlodde de to En- der af Søtraaden og kaste dem i Havet. Den 20de September gik Signalerne umiddelbart imellem Algier og Port-Venders. Siden den Tid har denne Leder holdt sig godt, og Alt lader formode, at den vil vare længe. Den er ikke fuldkomment uskadt; en ringe Feil, som maa være i Nærheden af Balearene, har viist sig efter Lægnin- gen: paa Grund af nøjagtige Forsigtighedsregler haabe Electrikerne, at den ikke vil forværre sig, og i dens nuværende Tilstand er den altfor ubetydelig til at være en Hindring for de telegraphiske Meddelelser. De- peche-Hurtigheden kan naae tretten Ord i Minutten og er sædvanlig ikke mere end otte til ti Ord, hvilket er fuldkomment tilstrækkeligt til at sikkre Afbenyttel- sen. Foreningslinien imellem Frankrig og dets Colonie i Africa frembyder en saadan Fordeel, at Ingen vistnok vil ansee den for dyrt betalt ved de for at opnaae dette Resultat udgivne 2,825,000 Francs. I 1859 paatænkte det engelske Ministerium at anlægge en umiddelbar Søtelegraphlinie imellem de britiske Øer og Gibraltar. Da det ængstedes ved de