Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

7 § 8. I Forbindelse nred Forslaget affattes et Overslag, over de med Veianlægget forbundne Omsåninger. Dette er navnli- gen for Jordarbejdernes Vedkommende at begrunde paa ct Nivel- lement, hvori er optaget saamange Tværprofiler af det naturlige Terrain, som behoves før at kunne beregne Udgravningernes og Opfyldningernes kubiske Indhold, eller de Arbeider der Udfordres for at Veien kan erholde den projecterede Stigning og Fald. Ferovrigt calculeres Udgivterne i Overensstemmelse med Forsla- get og endeligen Erstatningerne for Jordafstaaelser, saavel for be- standigt til selve Veien, som for cn Tid til Gruusgrave, Mate- rialpladser o. s. v. § 9. Uagtet en af Fordringerne til en Bei er dens horizontale Beliggenhed, er man dog for at fyldelstgjore Oeconomiens Tarv, fordetmefte nødsaget til at eftergive betydeligt heri. Det vil saaledes stedse være til Gavn for Veien, at denne har en liden Helving efter Længden; thi om et fligt Fald er nok saa ringe f. Ex. 1 « 3 Linier paa Favnen, bidrager det særdeles meget til, at Veien kan holdes fri for Vand. Ved at afvige fra den horizontale Retning, kan endvidere som oftest Undgaaes endeel Jordarbeide. Stigningen bor dog ikke nogetsteds overskride 4 Tommer paa Favnen, og selv da maa denne ikke fortsættes ret længe, men afbrydes af enten borizontalt liggende eller med en mindre Helving anlagte Strækninger. Gaaer Veien opad, bor man ogsaa lade den bestandig stige, snart med stærkere og snart med svagere Stigning, undertiden med en kort horizontal Stræk- ning, der kan afgive en Slags Hvileplads for Trækdyrene; men intetsteds maa Veien gaa nedad, forcnd det boieste Punkt er naaet.