Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

183 Træet dannes i fiirkantede Stykker, 6 å 7 Tom. hore og omtrent ligesaa lange og brede. For at kunne sætte disse Stykker eller, som man kalder dem, Træterninger, indsattes Kjorebanen med et Stykke Tommer af omtrent 8 Tom. Holde; Brodækket herimellem belægges med et lidet Lag Leer, der ved Siderne kun bebover at være en Tom. tyk, og som faststampes. Dette Leer- underlag danner Hvælvingen, man agter at give Kjorebanen, og forinden denne lægges, paafores Leret endvidere et Lag Sand eller fiint Gruus af Ve Toms. Tykkelse. Herpaa sættes Træter- mngerne i Forband, med Endetræet opad, eller vinkelret paa Broens Længde, eller diagonaliter (§ 65). Paa den færdige Bro- lægning bringes noget fiint Sand, som ved Færdslen over Broen bringes ned i Fugerne imellem Terningerne. Raar Brolægningen er udfort paa denne Maade, tager den ingen Skade af Regn eller Fugtighed, er tvertimod meget varig, og naar den med Tiden er bleven ujevn, kunne Terningerne tages op og vendes om, hvorved en heel ny Brolægning fremkommer. Skulde en enkelt Tærning spaltes eller paa anden Maade fordærves, kan den, uag- tet Brolægningen danner en fast og tæt Bane, dog let tages op med en Hakke, uden at derved bevirkes nogen Forstyrrelse i den øvrige Deel af Kjorebanen, og en ny indsættes. Ved Sætnin- gen maa Terningerne ikke presses for tæt sammen, thi derved vilde foraarsages, at Brolægningen, naar de enkelte Terninger formedelst Fugtighed Udvide sig noget, hævedes fra Underlaget og saaledes afgav en gyngende Kjorebane. Det er cn Selvfølge, at det Træ, som anvendes til en flig Brolægning, maa have nogenlunde eens Styrke, eller være af eet Slags; men forovrigt kan etbvert Slags Træ brUges. Endeligen udfordrer denne Brolægning af og til en Feining for at bort-