Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

28 ligen fordi der næsten altid bruges en forholdsviis stor Mængde, bor man undgaae at bruge dem, hvor deres Anvendelse bliver me- get bekostelig, og i saa Fald vil det fordetmeste svare bedre Reg- ning at fundere Dæmningen paa eet eller flere Lag store Steen, der da lægges langs under Dæmningens Sidefkraaninger, til en Heide, som er noget over Vandstanden. 8 26. Det kan undertiden træffe sig, at man ved Jordarbejderne opdager fugtige Steder, saasom Kildevæld i Veien eller Grov- terne eller under disse. Om flige Kilder endog ligge temmelig dybt, ville de dog yttre en skadelig Indflydelse paa Veien, og uagtet det ofte kan være meget vanskeligt at udfinde, hvorledes de kunne bortledes fra Veien, maa dette dog saavidt muligt siee. Ligger Vældet saa hoit i Jorden, at det kan skaffes Aflod i Vei- grovten, da er dette let at iværksætte, ved nemlig i den fornødne Dybde at grave en Rende fra Vældet til Grovten. Denne Rende, som kun behover et ganske ringe Fald, belægges i Bunden med een eller to Faschiner, alt i Forhold til Vandmængden; dog vil i de fleste Tilfælde een Faschine være tilstrækkelig. Over denne lægges et godt Lag Steen eller grovt Gruus, som kan forhindre, at Vandløbet i Faschinen stoppes af nedfaldende Jord. Det Ovrige af Renden udfyldes med Jord, som faststampes, og Veien anlægges derover, uden at Grundvandet er istand til at gjore den nogen Skade, naar det blot paasees, at Faschinens Munding i Grovten holdes reen. Er Vældet beliggende i en større Dybde, men Veien derhos har et stærkt Fald ester Længden, udgraves Jorden ligeledes ind- til Kilden, og en Rende anlægges derfra langs under Veien, men med rt mindre Fald cud denne, indtil man kan lede Nenden