Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

29 ud i Grovten eller igjennem Sideskraaningen paa en Dæmning, hvorhos den forovrigt belægges med Faschiner som anfort. Skulde Grundvandet ligge endnu dybere, er det en meget uheldig Omstændighed, og der er da kun tvende Alternativer at vælge imellem, enten at udgrave den opblødede Bund saa dybt som mllligt, fylde Rummet med Steen og Gruus og bygge Veien derover; eller lede Vandet i en Rende ind paa Marken ved Si- den af Veien, og der lade det stige op til Jordoverfladen, danne et Kjær eller deslige, og, om fornødent, bortlede det derfra igjcn- nem en Grovt. I Mangel af Faschiner har man med Held benyttet sig af Steen alene til at lægge i de fra Kilderne forende Nender. Stenene maae da lægges i saadan Mængde, at det ikke cr at be- frygte, at Jorden, ved at falde ned imellem dem, vil tilstoppe Vandløbet, og man kan derfor ogsaa lægge et lidet Lag Leer over Stenene. Dog tor denne Fremgangsmaade ikke gives For- trinet for Brugen af Faschiner, naar disse kunne tilveiebringes. Kjsrebanens Forfærdigelse. 8 27. Naar Jordarbeiderne ere fuldendte og Opfyldningerne have tilstrækkeligen sat sig, skrides til Kjorebanens eller Steenlagenes Lægning. Steenbelægningens Tykkelse retler sig, som tidligere anfort, deels efter Færdslen, deels eftrr Veiens Beliggenhed eller ester Materialets storre eller mindre Varigbed. Saaledes anlægges Veien igjennem en Kjobstad med Steenbro, der vel er den varig- ste, men tillige den kostbareste Kjorebane. Da det tillige vilde være trættende for Trækdyrene, af ødelæggende Virkning paa