Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

30 Kjoretoierne og ubehageligt for de Reisende, naar Landevejene vare brolagte, foretrækker man at forfærdige Kjorebanen paa for- stjellige andre Maader. Af disse er Chausseen den forsvarligste. Den bestaaer af en Under- eller Grundbygning, belagt med smaaflagne Steen eller harpet Gruus, det hele Steenlag indfattet af Bordur eller Nand st een, og riaar godt uharpet Gruus kan faaes i en ikke altfor? stor Afstand, lægges undertiden et Grund- lag over Stenene. I Reglen overdrages ogsaa de.med Kjorebanens Forfcerdi- gelse forbundne Præstationer til Entrepreneurer. § 28. Det forste Arbeide, der foretages, bestaaer i Sætningen af Bordurstenene. Disses Bestemmelse er, deels at danne en Ram- me for Steenlaget eller Kjerebanen, og deels at betegne dennes Brede og Hoive; derved blive de isærdeleshed af største Vigtig- hed ved Veiens Vedligeholdelse, idet de stedse angive, hvormeget der af Kjorebanen er afflidt, og hvormeget der maa paafores denne for at gjenoprette, eller som det hedder, retablere dens oprindelige Tvcrprofil. Bordurstenene ere udklovede Steen, der gives en Tykkelse af omtrent 4 Tommer, med en lige Overkant og en saadan Hsioe, at de, satte langs ned og i samme Horde som Rabatten, med en liden Helding ind i denne, naae idetmindste 2 å 3 Tom- mer under Jordplanum, F ig. 10 aa. For at de kunne flutte tæt sammen, maae de saa meget som muligt være vinkelrette. Længden er vilkaarlig, dog er det godt, at ingen Steen er under 12 å 16 Tommer lang. De sættes efter en Snor i lige Høide med Rabatten, og aldeles tæt sammen, med den storst mulige Nøjagtighed.