Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer
Forfatter: Gr. J. Salomon
År: 1849
Forlag: Forfatterens Forlag hos S. Trier.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 191
UDK: TB 625.7 Sal
Med sex lithographerede Blade.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
altsaa intet andet Tegn. Jordplanum, der er behandlet som i
8 20 er beskreven, belægges dernæst med et Lag flom Steen,
der udbringe en Tykkelse as 6 Tommer i Midten og 4 å 5
Tommer ved Siderne, saaledes som dette sees i et Tvergjennem-
snit i Fig. 10 og i Plan i Fig. 11. Derved bliver tilbage
for det overste Steenlag 4 Tommer, og dette burde aldrig være
svagere. Vel er det overste Steenlag kostbarere end Grundlaget,
men dog bor hiint ikke gjores saa svagt, at Grundlaget blottes
naar det overste Lag bliver lidt afslidt, hvilket temmelig hyppigt
sees at være Tilfældet. En anden Sag bliver det, hvor Steen-
laget bækkes med et tykt Lag uharpet Gruus, og dette Gruuslag
da vedligeholdes saaledes, at Stenene ikke naaes af Vognhjulene.
Det kunde være meget godt, naar de Steen, der skulde an-
vendes i Grundlaget, vare saaledes dannede, at de fluttede nøj-
agtigt sammen med Sidefladerne. Men da Steen af en saadan
Bestaffenhed ikke vilde kunne anskaffes uden med megen stor Be-
kostning, tages dertil andre Steen, som enten have en passende
Størrelse, eller som ved Hjælp af Hammeren kunne gives denne,
og som, esterat de ere nedlagte, udgjore den nødvendige Tykkelse.
Paa det Omhyggeligste iagttages, at alle Stenene lægges paa
den flade Side, og at den spidse eller ujevne Side vender opad.
De derved fremkomne Aabninger udjevnes med mindre Steen,
bedst med Skjærver eller ituflaaede Steen, som stikkes ned i Aab-
ningerne saaledes, at det hele Steenlag kommer til at erholde et
fast Sammenhæng, foranlediget ved, at hver enkelt Steen har et
fast Leie. Ved denne Udjevning med mindre Steen maa endvi-
dere varetages, at disse ikke saaledes siedes ned, at de storre Steen
derved komme ud af deres Leie, eller vel endog lestes fra Jorden.
Skulde en enkelt Steen have en forhoret fremragende Spids,
hugges denne of med en Mukkert; men jo flere Ujevnheder Grund-