Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

Forfatter: Gr. J. Salomon

År: 1849

Forlag: Forfatterens Forlag hos S. Trier.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 191

UDK: TB 625.7 Sal

Med sex lithographerede Blade.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 218 Forrige Næste
32 altsaa intet andet Tegn. Jordplanum, der er behandlet som i 8 20 er beskreven, belægges dernæst med et Lag flom Steen, der udbringe en Tykkelse as 6 Tommer i Midten og 4 å 5 Tommer ved Siderne, saaledes som dette sees i et Tvergjennem- snit i Fig. 10 og i Plan i Fig. 11. Derved bliver tilbage for det overste Steenlag 4 Tommer, og dette burde aldrig være svagere. Vel er det overste Steenlag kostbarere end Grundlaget, men dog bor hiint ikke gjores saa svagt, at Grundlaget blottes naar det overste Lag bliver lidt afslidt, hvilket temmelig hyppigt sees at være Tilfældet. En anden Sag bliver det, hvor Steen- laget bækkes med et tykt Lag uharpet Gruus, og dette Gruuslag da vedligeholdes saaledes, at Stenene ikke naaes af Vognhjulene. Det kunde være meget godt, naar de Steen, der skulde an- vendes i Grundlaget, vare saaledes dannede, at de fluttede nøj- agtigt sammen med Sidefladerne. Men da Steen af en saadan Bestaffenhed ikke vilde kunne anskaffes uden med megen stor Be- kostning, tages dertil andre Steen, som enten have en passende Størrelse, eller som ved Hjælp af Hammeren kunne gives denne, og som, esterat de ere nedlagte, udgjore den nødvendige Tykkelse. Paa det Omhyggeligste iagttages, at alle Stenene lægges paa den flade Side, og at den spidse eller ujevne Side vender opad. De derved fremkomne Aabninger udjevnes med mindre Steen, bedst med Skjærver eller ituflaaede Steen, som stikkes ned i Aab- ningerne saaledes, at det hele Steenlag kommer til at erholde et fast Sammenhæng, foranlediget ved, at hver enkelt Steen har et fast Leie. Ved denne Udjevning med mindre Steen maa endvi- dere varetages, at disse ikke saaledes siedes ned, at de storre Steen derved komme ud af deres Leie, eller vel endog lestes fra Jorden. Skulde en enkelt Steen have en forhoret fremragende Spids, hugges denne of med en Mukkert; men jo flere Ujevnheder Grund-