Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer
Forfatter: Gr. J. Salomon
År: 1849
Forlag: Forfatterens Forlag hos S. Trier.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 191
UDK: TB 625.7 Sal
Med sex lithographerede Blade.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
8 30k
Det oberste Steenlag eller Dæklaget kan bestaae enten af
smaatflagne Steen eller af harpet Gruus. Slagne Steen have
det Fortrin for harpet Gruus, at de formedelst deres skarpe
Kanter lettere lade sig trykke sammen i et fast Leie, hurtigere lade
sig bane, og derefter afgive en fastere og jevnere Kjorebane, der
ikke saa let som harpet Gruus løsnes i Overfladen. Harpet
Gruus bcstaaer nemlig tildeels af runde Steen, eller ialtfald af
Steen, hvis Kanter ere afrundede, og derfor deels vanskeligere
sammenkjores og deels faae et mindre fast Leje eller mindre Sam-
menhæng end de kantede flagne Steen, hvorhos dets enkelte De-
les ulige Storrelse bevirker, at Banen bliver mindre jevn og glat.
Jkkedestomindre kan man med godt forarbeidet harpet Gruus til-
vejebringe en meget god Kjorebane, der ester Omstændighederne
kan opfylde enhver billig Fordring.
Et væsentligt Fortrin, de flagne Steen have for harpet Gruus,
er det, at den ved hine frembragte tættere Overflade bedre mod-
staaer Vandets Indtrængen end harpet Gruus.
§ 31.
Slagne Kampesteen af en Størrelse paa 1 å 1 Vi Tomme
paa hver, eller ialtfald paa den storste Side, give uimodsigelig
den bedste, sanrt for de Veifarende behageligste Kjorebane. Skal
Kjorebanen ikke bedækkes med uharpet Gruus, og ere de fornødne
Midler tilstede til det forste Anlæg, bor dette Slags Material
vistnok foretrælkes for ethvert andet. I saa Fald bor Stenenes Stag-
ning til Dæklaget skee med Omhyggelighed, og et stadigt Tilsyn
med Arbeidsfolkene er nødvendigt. Steenslagningen bor derhos
udfores i Nærheden af Veien, og ikke i selve Veibancn, hvilket
vel oste bruges, men hvorved ogsaa mangen en Steen, som burde