Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

36 Nærhed maa man i Neglen ssge Tilflugt hos Gruusgravene; men ei heller af disse er der Overflodighcd, ja paa visse Egne findes der intet tjenligt Gruus uden i en betydelig Afstand. 8 32. Har man opdaget et Terrain, som indeholder Gruus, der er tjenligt til at harpes, undersøges forst, om det indeholder saa me- get, at dets Bearbejdelse kan tonne sig. Er Resultatet bekræf- tende, begynder man at grave fra en Ende af det gruusholdige Jordsmon, eller ligger Gruset i en Bakke, da ved Foden af denne. Gruset bringes frem ved Hjælp af Spaden, hvormed Jordskorpen afvækkes, og sorovrigt ni eb Hakken. Det kastes der- efter paa en Harpe, for derved at stille de finere Jord- og Sand- dele fra Stenene. En saadan Harpe bestaaer af 3 å 4 Alen lange Lister, som i 1 å 2 Vs Tommes Afstand fra hinanden, alt ester Grusets Be- siaffenhed, ere naglede paa Tverstykker, og det Hele sammenholdes af en Namme. Til Listerne, eller som de ogsaa kaldes Spo- lerne, kan bruges Breeder, skaarne efter Længden i 1 ä 2Vs Tomme tykke Stykker. For at gjore dem glatte og derved bevirke, at Gruset lettere lober ned ad Harpen, afstryges de med en Hovl, og befæstes til Tverstykkerne saaledes, at de frembyde en skarp Kant. Kunne Fyrre- eller Granstager af passende Dimensioner erholdes, cre disse meget brugelige. Harpen holdes ved Hjælp af tvende Lægtestykker eller deslige opreift i en straa Stilling, saale- des, at det paa det overste af Harpen kastede Gruus let lober ned og under Nedlobningen skilles fra anforte ubrugelige Sand- og Jorddele. For nt faae Gruset tilstrækkeligt renset er det oste, især naar Gruset er fugtigt, nødvendigt at kaste det endnu en Gang paa