Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer
Forfatter: Gr. J. Salomon
År: 1849
Forlag: Forfatterens Forlag hos S. Trier.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 191
UDK: TB 625.7 Sal
Med sex lithographerede Blade.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
at afstikke de med Græs bevoxcde Sidevægge, hvorved Grovlen
og selve Veien svækkes.
Ligeledes bor Rabatterne være saa brede, at den ene kan
tjene som Oplagsplads for Neservematerial, og desforuden lade
saamcgen Plads langs Grovten, at en Fodgænger kan benytte
den som Gangsti, og den anden, saafremt ikke hele Kjorebanen
er belagt med Gruus, til Kjorevei i den tørre Aarstid. Det er
vel ingen Nødvendighed, at Rabatterne ere lige brede, men det
bidrager til, at give Veien et godt Udseende. Med saadanne
Rabatter, hvoraf idetmindste den ene kan benyttes som Kjorevei,
ere de fleste af Hovedlandevejene anlagte, og det er vistnok rig-
tigt, med Hensyn saavel paa Veiens, som paa de Veisarendes
Tarv, at disse Sidste have Adgang til at benytte Veien, ogsaa
paa denne Maade, der paa en længere Reise skaffer saavel Men-
nester som Dyr Lindring. Ved Qvægdrivter er en Jordvei lige-
ledes af stor Værdi, da Qvæget, ved bestandigt at holdes paa
den haarde Steenvei eller starpe Mruusbelægning, bliver ømt
i Benene og hurtigere træt, end naar de fores paa en blod
Jordvei.
For ikke ret lang Tid tilbage, var Afspærring meget almin-
delig. Saaledes asspærredes Jordveiene for at tvinge Kjoretoier-
ne ind paa Steenbanen, paa det at denne derved snarere kunde
blive banet, og de i Kjorebanen dannede Spor afspcereredes, for
at tvinge de Veifarende til at danne friste Spor, og derved frem-
stynde hele Banens Consolidcring; men en saadan Fremgangs-
maade maa forkastes som ubillig, eller, for at bruge et af Tidens
Termini, illiberal. Det skulde dog nemligen synes, som om de
Veifarende, der jo dog i Neglen udgjore den Deel af Befolknin-
gen, der maa udrede Omkostningerne ved Veiene, ogsaa bor have
Ret til at benytte det ved deres »undværlige Bistand vundne Gode
4